Analyser og rapporter

Det giver mening at fokusere på de unge, på ledere og på de små og mellemstore virksomheder, når der skal sættes ind for at styrke danskernes mentale sundhed i arbejdslivet. Det viser en række rapporter Velliv Foreningen har fået udarbejdet.

v4.jpg (1)

Når de unge starter på arbejdsmarkedet, er der behov for at finde indsatser, der kan understøtte, at de får en god start på arbejdslivet. Ledere skal tilbydes viden, støtte og redskaber, der både styrker dem selv, og som kan hjælpe dem med at bistå deres medarbejdere. Og det er særligt i Danmarks mange små og mellemstore virksomheder, der mangler redskaber til at styrke arbejdstagernes mentale sundhed.

Det fremgår af resultaterne i de nye rapporter "Analyser om mentale sundhedsudfordringer og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark".

Arbejdspladsen er et vigtigt sted at forebygge

Rapporterne peger desuden på, at der er brug for mere viden og opmærksomhed om mental sundhed på arbejdspladserne, at der bør skabes mere robuste arbejdspladser, og at vi skal blive bedre til at forebygge og til at lære af de indsatser, der er i gang.

Rapporterne har taget pulsen på erhvervsaktive danskeres samlede mentale sundhedsudfordringer. Den viser, at der er sket en stigning fra 2012 til 2016 med hensyn til depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer, men ikke stress hos danskerne. Omfanget af stress var dog stort allerede i 2012.

De unge er mest udfordret

Det er de unge og førstegangsansatte, der mest markant oplever mentale sundhedsudfordringer, viser analyserne i rapporterne. Og der er evidens for, at en tidlig indsats på arbejdspladserne kan gøre en vigtig forskel for netop denne målgruppe, uanset om udfordringerne skyldes forhold i privatlivet, på arbejdspladsen eller en blanding.

Mere opmærksomhed på de små virksomheder og lederne

I dag er der kun få indsatser, der er tilpasset små virksomheders behov, og derfor er der behov for et særligt fokus på denne målgruppe, viser analyserne.

Ledelsen er dem, der ifølge rapporterne har en afgørende betydning for indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer. Lederne har en nøglerolle med hensyn til kontakt til medarbejderne og håndtering af det psykosociale arbejdsmiljø. Derfor vil det også være yderst relevant at finde metoder til at understøtte lederne i deres arbejde med forebyggelse.

Rapporternes samlede analyser og resultater underbygger, at der er et tydeligt potentiale med hensyn til at bruge arbejdspladserne til at forebygge og håndtere mentale sundhedsudfordringer, og at der er et stort behov for yderligere viden om, hvordan indsatserne virker.

Analyse 1
Der er udarbejdet to analyser. I Analyse 1 er omfanget og udbredelsen af en række mentale sundhedsudfordringer blandt arbejdstagere undersøgt. Der er analyseret på: depressive symptomer, angstsymptomer, stress og søvnproblemer.

I analysen er det bl.a. blevet undersøgt, hvordan disse mentale sundhedsudfordringer har udviklet sig over tid fra 2012 til 2016, og hvordan de er fordelt mellem forskellige grupper af arbejdstagere, brancher og jobgrupper. Sammenhængen mellem forskellige psykosociale arbejdsmiljøforhold og mentale sundhedsudfordringer og sammen­hængen mellem mentale sundhedsudfordringer og sygefravær blev også undersøgt i Analyse 1.

Blandt konklusionerne i Analyse 1 er, at mentale sundhedsudfordringer er udbredte blandt arbejdstagere. Depressive symptomer, angstsymptomer og stress, men ikke søvnproblemer, er generelt set mere udbredte blandt yngre arbejdstagere end blandt ældre arbejdstagere. Søvnproblemer er mere udbredte blandt ældre arbejdstagere end blandt yngre arbejdstagere.

Der er sket en stigning fra 2012 til 2016 med hensyn til depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer, men ikke stress. Analysen viser, at der kun er få ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø fra 2012-2014.

Analysen viser også, at der blandt de erhvervsaktive er en sammenhæng mellem oplevelsen af negative arbejdsmiljøfaktorer, såsom negative handlinger og rapportering af symptomer på mentale sundhedsudfordringer, ligesom analyserne viser, at de, der har oplevet negative handlinger i 2012 har en større stigning i mentale sundhedsudfordringer fra 2012 til 2014, end dem, der rapporterer om et bedre psykosocialt arbejdsmiljø.

Omvendt har de arbejdstagere, der rapporterer et højere niveau af indflydelse, retfærdighed og anerkendelse en mindre stigning i mentale sundhedsudfordringer. Endelig viste analysen også, at der er en sammenhæng mellem depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer og langtidssygefravær.

Analyse 1 blev gennemført på basis af data fra undersøgelsen "Arbejdsmiljø og Helbred" i 2012, 2014 og 2016. 

Analyse 2
Formålet med Analyse 2 var at kortlægge forebyggelsesindsatser, der har arbejdspladsen som den centrale arena.
Indsatserne blev bl.a. inddelt efter, hvilken aktør indsatsen henvendte sig til. Til dette blev anvendt en ’LOGIK’-model. I LOGIK står ’L’ for indsatser, der henvender sig til ledelsen, ’O’ står for indsatser, der varetages af organisationen (dvs. arbejdspladsen), ’G’ står for indsatser, der foregår i en gruppe (dvs. team) af medarbejdere, og ’I’ står for indsatser, der henvender sig til den enkelte medarbejder (dvs. individet). Endelig står ’K’ for indsatser, der varetages af en kombination af de førnævnte aktører.

Endvidere er der i Analyse 2 blevet gennemført et Delphi-studium, hvor et ekspertpanel, bestående af repræsentanter for relevante brancheområder og virksomheder, er blevet interviewet for at få deres bud på, hvordan man forebygger mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladserne.

Analyse 2 viste bl.a., at det kun er få indsatser, der er tilpasset små virksomheders behov, og derfor er der behov for et særligt fokus på dette område.

Unge og førstegangsansatte er en anden vigtig gruppe, hvor indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer kan gøre en vigtig forskel. Grunden til det er, at mentale helbredsproblemer er mere udbredte blandt yngre arbejdstagere end blandt ældre arbejdstagere, og at der er evidens for, at en tidlig arbejdspladsbaseret indsats overfor denne gruppe kan gøre en vigtig forskel.

Ledelsen udpeges ligeledes som en målgruppe af afgørende betydning for arbejdspladsbaserede indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer. Lederne har en nøglerolle med hensyn til kontakt til medarbejderne og håndtering af det psykosociale arbejdsmiljø.

Analyser

Her har vi samlet alle de analyser Velliv Foreningen har støttet.
  • Fil

    Analyse af modtagelse af ukrainere på danske arbejdspladser

    En stor del af de ukrainske flygtninge i Danmark er i løbet af meget kort tid kommet ind på arbejdsmarkedet. Hvordan har virksomhederne tacklet den nye situation, som ingen i forvejen havde en drejebog for? Hvad har det betydet for kollegerne? Og for ukrainerne selv?

    Velliv Foreningen har støttet en analyse baseret på interviews på 25 tilfældigt udvalgte private virksomheder, der har ansat mindst en ukrainsk flygtning. Analysen giver et øjebliksbillede af erfaringer på arbejdspladserne i en helt speciel situation i dansk integrationshistorie. 

  • Fil

    Velfærdsteknologiens påvirkning af det psykiske arbejdsmiljø i plejesektoren

    Teknologisk Institut Analyse & Erhvervsfremme har undersøgt hvilken betydning, brugen af velfærdsteknologi har for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø i plejesektoren. Analysen er baseret på dybdegående interviews med ledere og medarbejdere på ti danske plejecentre, samt en række eksperter. Her er undersøgt, hvordan forskellige typer af velfærdsteknologi som for eksempel loftlifte, senge med vendelagener og GPS-trackere påvirker det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne. Analysen viser blandt andet, at arbejdet med nye velfærdsteknologier kan både opleves som en byrde eller som en spændende faglig udfordring, afhængigt af medarbejderens syn. Implementering og drift af velfærdsteknologi er en vigtig ledelsesopgave, der kræver involvering af medarbejderne og med fordel kan tage højde for medarbejdernes forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi.

    Rapporten indeholder anbefalinger til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter på plejecentre. Blandt rådene er, at der skal kommunikeres klart om formålet med indførelsen af ny velfærdsteknologi, så medarbejderne kan se meningen og motivationen. Desuden bør medarbejderne involveres tidligt i valget af ny teknologi, så de føler ejerskab og ansvar. Endelig er det vigtigt, at de enkelte teknologiske løsninger er testet grundigt, inden de tages i brug. Derved kan man undgå utryghed og frustrationer blandt de medarbejdere, som skal benytte velfærdsteknologi i dagligdagen.

  • Fil

    Digital chikane

    Hver 10. privatansatte er udsat for digital chikane - ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar støttet af Velliv Foreningen.

  • Fil

    When Music Speaks: Mental Health and Next Steps in the Danish Music Industry

    Trivslen og den mentale sundhed blandt danske skabende og udøvende musikere er langt dårligere end i resten af befolkningen. De unge er særligt udsatte i forhold til mistrivsel. Undersøgelsen er første skridt i arbejdet med at pege på konkrete løsninger mod en sundere musikbranche og er iværksat af Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling.  

  • Fil

    Psykosocialt arbejdsmiljø blandt arbejdstagere på Færøerne

    En spørgeskemaundersøgelse Psykosocialt arbejdsmiljø blandt arbejdstagere på Færøerne.

  • Fil

    Mental sundhed i startups

    Mange startups arbejder under pres, som bl.a. kan handle om økonomi, at stå alene med store beslutninger samt balancen mellem arbejde og fritid. TechBQQ har udarbejdet en rapport, hvor du som startups kan få viden, gode råd og konkrete værktøjer til at være opmærksom på din og dine medarbejders mentale trivsel. 

  • Fil

    Etnisk minoritetsstress

    Rapport fra Foreningen Lige Adgang om etnisk minoritets stress på danske arbejdspladser.
    Begrebet er nyt i Danmark, og det ser ikke godt ud for trivslen for minoritetsetniske ansatte. Rapporten viser bl.a., at 74,7% siger, at det påvirker deres generelle trivsel på arbejdspladsen at blive udsat for diskrimination i form af fordomme, kommentarer og ”jokes”.

  • Fil

    Når robotter og cobotter bliver kollegaer

    Teknologisk Institut Analyse & Erhvervsfremme har udarbejdet guiden på baggrund af interview med mindre og større danske industrivirksomheder, der anvender robotter eller cobots og er både til ledere og medarbejdere. Hvad skal man være opmærksom på i planlægningsfasen, im­plementeringsfasen og sidenhen? Har medarbejderne eksempelvis været vant til at stå flere sammen, kan de føle sig socialt isolerede, når den nærmeste kollega bliver en robot eller cobot. Det kan gå ud over medarbejderens mentale trivsel, når der er større afstand til de kollegaer, man ellers plejede at tale med om både fagligt og socialt.

  • Fil

    Corona-krisen, arbejdslivet og den mentale sundhed

    Projektet undersøger hvordan corona-perioden påvirker arbejdslivet og den mentale sundhed for udvalgte faggrupper på det danske arbejdsmarked (sygeplejersker, butiksansatte, skolelærere, advokater/ejendomsmæglere/revisorer og hotel- og restaurationsansatte).

  • Fil

    Betydningen af Covid-19 krisen for mental sundhed, helbred og arbejdsmiljø

    Forskerne udnyttede unik mulighed, idet de havde adgang til en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført lige før pandemien startede (september-december 2019), de gen-interviewede deltagerne i efteråret 2020 for at vurdere COVID-19 pandemiens betydning for mental sundhed, og igen i efteråret 2021. 

    Projektet undersøgte hvordan COVID-19 og de kriserelaterede ændringer i levevilkår ved f.eks. arbejdsløshed og midlertidig hjemsendelse, påvirker mentalt helbred og desuden at identificere og beskrive særligt sårbare grupper. 

  • Fil

    A Review of Models of Musicians' Mental Health Interventions

    When Music Speaks: Mental Health and Next Steps in the Danish Music lndustry - part 2

    ''Når musikken taler: mental sundhed og næste skridt i den danske musikbranche” udarbejdet af Dr. George Musgrave, Dr. Sally Anne Gross & Dr. Daniel Carney i samarbejde med Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling. Rapporten 

    Evaluering af effekten af eksisterende og anvendte indsatser i musiklivet.

    Der er behov for peer-reviewed forskning om effektiviteten af mentale sundhedsinterventioner for musikere.

    Gennemgang af globale mentale sundhedsinterventioner for musikere, som samler sig i fire modeller: telefonhjælpelinjer; forebyggende modeller; terapeutiske tilgange og peer support-modeller. Disse er ikke gensidigt udelukkende eller nødvendigvis udtømmende.

    Rapporten præsenterer best practice-modeller, og foreslår at terapeutiske og peer support-modeller formentlig har bedst evidens.

  • Fil

    When Music Speaks: Mental Health and Next Steps in the Danish Music lndustry

    When Music Speaks: Mental Health and Next Steps in the Danish Music lndustry - part 3.

    Rapport baseret på på interviews med 17 musikere, der bor og arbejder i Danmark, og som alle betragter musikskabelse som deres hovedkarriere. De repræsenterer en række genrer, aldre, karrierestadier, niveauer af angst og depression samt niveauer af subjektivt velbefindende. nterviewpersonerne rapporterer en række psykosociale udfordringer, der udspringer af deres arbejde som musikere. Et fremherskende tema er ensomhed, som her forstås som en følelse af isolation og mangel på støtte.

  • Fil

    When Music Speaks - Final Recommendations

    Analyse: When Music Speaks: Mental Health and Next Steps in the Danish Music lndustry 4. Rapporten indeholder endelige anbefalinger til, hvad musikbranchen kan gøre for at sikre en sund branche, hvor
    musikerne kan trives.