Analyser og rapporter

Når de unge starter på arbejdsmarkedet, er der behov for at finde indsatser, der kan understøtte, at de får en god start på arbejdslivet. Ledere skal tilbydes viden, støtte og redskaber, der både styrker dem selv, og som kan hjælpe dem med at bistå deres medarbejdere. Og det er særligt i Danmarks mange små og mellemstore virksomheder, der mangler redskaber til at styrke arbejdstagernes mentale sundhed.

Det fremgår af resultaterne i de nye rapporter "Analyser om mentale sundhedsudfordringer og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark".

Arbejdspladsen er et vigtigt sted at forebygge

Rapporterne peger desuden på, at der er brug for mere viden og opmærksomhed om mental sundhed på arbejdspladserne, at der bør skabes mere robuste arbejdspladser, og at vi skal blive bedre til at forebygge og til at lære af de indsatser, der er i gang.

Rapporterne har taget pulsen på erhvervsaktive danskeres samlede mentale sundhedsudfordringer. Den viser, at der er sket en stigning fra 2012 til 2016 med hensyn til depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer, men ikke stress hos danskerne. Omfanget af stress var dog stort allerede i 2012.

De unge er mest udfordret

Det er de unge og førstegangsansatte, der mest markant oplever mentale sundhedsudfordringer, viser analyserne i rapporterne. Og der er evidens for, at en tidlig indsats på arbejdspladserne kan gøre en vigtig forskel for netop denne målgruppe, uanset om udfordringerne skyldes forhold i privatlivet, på arbejdspladsen eller en blanding.

Mere opmærksomhed på de små virksomheder og lederne

I dag er der kun få indsatser, der er tilpasset små virksomheders behov, og derfor er der behov for et særligt fokus på denne målgruppe, viser analyserne.

Ledelsen er dem, der ifølge rapporterne har en afgørende betydning for indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer. Lederne har en nøglerolle med hensyn til kontakt til medarbejderne og håndtering af det psykosociale arbejdsmiljø. Derfor vil det også være yderst relevant at finde metoder til at understøtte lederne i deres arbejde med forebyggelse.

Rapporternes samlede analyser og resultater underbygger, at der er et tydeligt potentiale med hensyn til at bruge arbejdspladserne til at forebygge og håndtere mentale sundhedsudfordringer, og at der er et stort behov for yderligere viden om, hvordan indsatserne virker.

Analyse 1
Der er udarbejdet to analyser. I Analyse 1 er omfanget og udbredelsen af en række mentale sundhedsudfordringer blandt arbejdstagere undersøgt. Der er analyseret på: depressive symptomer, angstsymptomer, stress og søvnproblemer.

I analysen er det bl.a. blevet undersøgt, hvordan disse mentale sundhedsudfordringer har udviklet sig over tid fra 2012 til 2016, og hvordan de er fordelt mellem forskellige grupper af arbejdstagere, brancher og jobgrupper. Sammenhængen mellem forskellige psykosociale arbejdsmiljøforhold og mentale sundhedsudfordringer og sammen­hængen mellem mentale sundhedsudfordringer og sygefravær blev også undersøgt i Analyse 1.

Blandt konklusionerne i Analyse 1 er, at mentale sundhedsudfordringer er udbredte blandt arbejdstagere. Depressive symptomer, angstsymptomer og stress, men ikke søvnproblemer, er generelt set mere udbredte blandt yngre arbejdstagere end blandt ældre arbejdstagere. Søvnproblemer er mere udbredte blandt ældre arbejdstagere end blandt yngre arbejdstagere.

Der er sket en stigning fra 2012 til 2016 med hensyn til depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer, men ikke stress. Analysen viser, at der kun er få ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø fra 2012-2014.

Analysen viser også, at der blandt de erhvervsaktive er en sammenhæng mellem oplevelsen af negative arbejdsmiljøfaktorer, såsom negative handlinger og rapportering af symptomer på mentale sundhedsudfordringer, ligesom analyserne viser, at de, der har oplevet negative handlinger i 2012 har en større stigning i mentale sundhedsudfordringer fra 2012 til 2014, end dem, der rapporterer om et bedre psykosocialt arbejdsmiljø.

Omvendt har de arbejdstagere, der rapporterer et højere niveau af indflydelse, retfærdighed og anerkendelse en mindre stigning i mentale sundhedsudfordringer. Endelig viste analysen også, at der er en sammenhæng mellem depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer og langtidssygefravær.

Analyse 1 blev gennemført på basis af data fra undersøgelsen "Arbejdsmiljø og Helbred" i 2012, 2014 og 2016. 

Analyse 2
Formålet med Analyse 2 var at kortlægge forebyggelsesindsatser, der har arbejdspladsen som den centrale arena.
Indsatserne blev bl.a. inddelt efter, hvilken aktør indsatsen henvendte sig til. Til dette blev anvendt en ’LOGIK’-model. I LOGIK står ’L’ for indsatser, der henvender sig til ledelsen, ’O’ står for indsatser, der varetages af organisationen (dvs. arbejdspladsen), ’G’ står for indsatser, der foregår i en gruppe (dvs. team) af medarbejdere, og ’I’ står for indsatser, der henvender sig til den enkelte medarbejder (dvs. individet). Endelig står ’K’ for indsatser, der varetages af en kombination af de førnævnte aktører.

Endvidere er der i Analyse 2 blevet gennemført et Delphi-studium, hvor et ekspertpanel, bestående af repræsentanter for relevante brancheområder og virksomheder, er blevet interviewet for at få deres bud på, hvordan man forebygger mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladserne.

Analyse 2 viste bl.a., at det kun er få indsatser, der er tilpasset små virksomheders behov, og derfor er der behov for et særligt fokus på dette område.

Unge og førstegangsansatte er en anden vigtig gruppe, hvor indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer kan gøre en vigtig forskel. Grunden til det er, at mentale helbredsproblemer er mere udbredte blandt yngre arbejdstagere end blandt ældre arbejdstagere, og at der er evidens for, at en tidlig arbejdspladsbaseret indsats overfor denne gruppe kan gøre en vigtig forskel.

Ledelsen udpeges ligeledes som en målgruppe af afgørende betydning for arbejdspladsbaserede indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer. Lederne har en nøglerolle med hensyn til kontakt til medarbejderne og håndtering af det psykosociale arbejdsmiljø.