Forskningsartikler

Mental sundhedstræning for ældre erhvervsaktive kan være vejen frem, hvis ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet og bidrage på arbejdspladsen i en højere alder. Videnskabelig artikel udgivet af Frontiers in Psychology 15 July 2021
Sec. Organizational Psychology
Volume 12 - 2021 | https://doi.org/10.3389/fpsyg.2021.699088

Artikel under projektet Smut ud! Målet med forskningsprojektet fra Fonden Mental Sundhed er at udvikle konkrete forskningsbaserede værktøjer til at bringe kontorarbejdet i små og mellemstore virksomheder udenfor. Det er med henblik på at styrke medarbejdernes mentale sundhed, arbejdsglæde, kreativitet og koncentration og samtidig sænke stressniveauet.

Eksperimenter anvendes i både offentlige og private organisationer for at tackle udfordringer og skabe forandringer. De ses i videnskabelig litteratur som en kilde til viden, innovation og empowerment. Udførelsen af eksperimenter i organisationer skaber løsninger med direkte relevans for den specifikke organisation. Artiklen analyserer et eksperiment i en stor dansk bank og fremhæver, at mens eksperimenter kan skræddersyes til organisationens behov, kræver deres kontekstbaserede natur en klar kommunikation mellem deltagere og ledelse for at realisere deres fulde potentiale.

Forskningsartikel på baggrund af Future Work Lab. 

Denne undersøgelse fulgte en gruppe danskere født i 1989 fra de var 15 til 28 år for at se, hvordan stress i teenageårene påvirker chancerne for at få et job tidligt i voksenlivet. De brugte spørgeskemaer til at måle stressniveauet hos deltagerne, da de var 15, 18, og 21 år gamle, og sammenlignede det med oplysninger om, hvem der senere modtog forskellige sociale ydelser som tegn på, hvor godt de klarede sig på arbejdsmarkedet. Resultaterne viste, at dem, der følte sig stressede i deres teenageår, især mænd, havde større risiko for at have svært ved at finde arbejde mellem 25 og 29 år. Kvinder rapporterede generelt om mere stress, men en specifik gruppe af mænd, der oplevede stress flere gange i deres ungdom, var i særlig risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet.

Forskningartikel Trine Nøhr Winding, Mette Lykke Nielsen and Regine Grytnes

Studiet viser en stigende mistrivsel blandt unge, der starter på arbejdsmarkedet, og kobler det med det moderne "performancesamfund" og udbredelsen af midlertidige jobs. Forskerne gennemførte 30 interviews med unge under 30, der havde arbejdet i højst to år efter uddannelsen, ofte under midlertidige og præstationsorienterede forhold, og alle havde oplevet mental mistrivsel. Resultaterne peger på, at kombinationen af pres for at præstere, midlertidige ansættelser og en kultur, der fokuserer på succes, skaber en "giftig kombination" for de unges mentale sundhed, når de træder ind på arbejdsmarkedet.

Decreasing mental well-being during the COVID-19 pandemic: A longitudinal study among Danes before and during the pandemic. Af Lau Caspar Thygesen, Sanne Pagh Møller, Annette Kjær Ersbøll, Ziggi Ivan Santini, 
Maj Britt Dahl Nielsen, Morten Klocker, Grønbæk, Ola Ekholm 

Resultaterne fra projektet viser dog, at søvnadfærd bærer vigtig information, som kan være med til at opspore mentale problemer tidligt. Disse fund kan være vigtige i forbindelse med forebyggelsestiltag, der sigter at forudsige og forbedre den mentale sundhed i den brede befolkning. 

En før- og eftermåling blandt medarbejderne i projektet, viser at deltagerne er blevet mere bevidste og opmærksomme på eget helbred. Man observerede bl.a. et fald i objektivt målt stress i interventionsperioden. Medarbejderne øgede derudover deres fysiske aktivitetsniveau. Herudover blev der hos deltagerne både observeret et fald i fedtprocenten og blodtrykket, som begge er velkendte risikofaktor for dårligt helbred.

Undersøgelse af om folk, der arbejder skiftehold, bruger mere medicin mod psykiske problemer end andre. Forskerne brugte oplysninger fra over 19.000 danske arbejdstagere og fulgte op med data fra nationale registre. Hovedresultatet vister, at skiftarbejdere har en lidt højere rate (1.09 gange) for at bruge medicin mod psykiske udfordringer, men forskellen er ikke signifikant. De fandt dog tegn på, at skifteholdsarbejdere måske bruger mere sovemedicin, beroligende midler og antidepressiv medicin, men mindre angstdæmpende medicin. Selvom de så en højere brug af medicin i tværsnitsanalysen, følte skiftarbejdere sig mere mentalt pressede end andre. Undersøgelsen konkluderer, at skifteholdsarbejde, som det praktiseres i Danmark, ikke nødvendigvis fører til mere brug af medicin for psykiske problemer, men opfordrer til yderligere studier for at forstå forskellen i brugen af forskellige typer medicin blandt skifteholdsarbejdere.

Af Karen Albertsen, PhD, Harald Hannerz, Fil Lic, Martin L Nielsen, PhD, Anne Helene Garde, PhD

Seneste studier viser, at det er udbredt at have flere jobs i den digitale platformøkonomi, men samspillet mellem digitalt arbejde og det traditionelle arbejdsmarked er sjældent undersøgt. Denne artikel undersøger indkomsten hos personer, der kombinerer traditionelt betalt arbejde med indtjening fra digitale platforme, baseret på surveys og registerdata fra 18.000 personer i 2017 og 2019. Resultaterne viser, at arbejds- og kapitalplatforme tiltrækker forskellige indkomstgrupper, og at kombinationen af online og traditionel indkomst forstærker segmenteringen i arbejdsmarkedet. Der ses en stigende tendens til, at rige og fattige bruger forskellige platforme, hvilket antyder en mulig hierarki af arbejdsmarkedssegmenter både online og traditionelt.

Af: Anna Ilsøe, Trine P. Larsen, Emma S. Bach

Denne undersøgelse sammenlignede arbejdsmiljøet, jobsikkerheden og helbredet hos deltidsansatte (8.0-14.9 timer/uge) med fuldtidsansatte (32.0-40.0 timer/uge). Resultaterne viste, at deltidsansatte oplevede lavere arbejdskrav, mindre indflydelse, mindre støtte fra kollegaer og ledere, lavere jobtilfredshed, dårligere sikkerhed og mere jobsikkerhed. De rapporterede også oftere dårligt helbred, behandlingskrævende sygdomme og depressive symptomer end fuldtidsansatte. Studiet konkluderede, at deltidsansatte oplever et dårligere psykosocialt arbejdsmiljø og helbred end fuldtidsansatte, og at arbejdsmiljøet kan påvirke forholdet mellem deltidsarbejde og helbred.

Helena Breth Nielsen PhD1 | Laura Stonor Gregersen MSc1 | Emma Steffensen Bach MSc2 |
Johnny Dyreborg PhD1 | Anna Ilsøe PhD2 | Trine Pernille Larsen PhD2 |
Kathrine Pape PhD1 | Jacob Pedersen PhD1 | Anne Helene Garde PhD1,3

Undersøgelse, der sammenligner arbejdsmiljøet, jobsikkerheden og helbredet hos deltidsansatte (8.0-14.9 timer/uge) med fuldtidsansatte (32.0-40.0 timer/uge). Resultaterne viser, at deltidsansatte oplever lavere arbejdskrav, mindre indflydelse, mindre støtte fra kollegaer og ledere, lavere jobtilfredshed, dårligere sikkerhed og mere jobsikkerhed. De rapporterer også oftere dårligt helbred, behandlingskrævende sygdomme og depressive symptomer end fuldtidsansatte. Studiet konkluderer, at deltidsansatte oplever et dårligere psykosocialt arbejdsmiljø og helbred end fuldtidsansatte, og at arbejdsmiljøet kan påvirke forholdet mellem deltidsarbejde og helbred.

Moderne livsstil med lidt motion, for lidt søvn og høj stress øger risikoen for tidlig død. Denne undersøgelse testede en intervention for kontormedarbejdere for at fremme sund adfærd. Interventionen, som varede 8 uger, inkluderede personlig vejledning for at øge fysisk aktivitet, begrænsninger i brugen af teknologi før sengetid, og brug af et armbånd, der måler fysisk aktivitet, søvn og stress. Resultaterne viste øget kondition, uændret total søvntid men senere søvnstart, og lavere stressniveauer. Interventionen øgede fysisk aktivitet og kondition, men begrænsning af teknologi før sengetid havde begrænset effekt på søvn.

De seneste årtier har befolkningens mentale helbred været på tilbagegang. Denne undersøgelse kiggede på effekten af mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) i virksomheder. Fire virksomheder deltog i en intervention, der inkluderede en introduktionssession, et 10-ugers online MBSR-kursus, og en workshop. Resultaterne viste, at før interventionen oplevede medarbejdere og ledere stress, passivitet og selvkritik. Efter interventionen rapporterede de større nærvær, forståelse for andres perspektiver, selvomsorg, og en mere responsiv adfærd overfor stress. Mindfulness blev en del af deres dagligdag og personlige udvikling.

Emilie Hasager Bonde, Eva Gemzøe Mikkelsen, Lone Overby Fjorback, og Lise Juul.

I de seneste årtier er europæernes mentale helbred gradvist forværret, og sociale relationer på arbejdspladsen har stor indflydelse på det mentale helbred. Denne undersøgelse kiggede på effekten af et mindfulness-baseret program (MBSR) i virksomheder. Fire virksomheder med i alt 368 ansatte deltog i et program, som inkluderede introduktion til mindfulness, et 10-ugers kursus, og en workshop. Resultaterne viste, at programmet især forbedrede relationerne mellem afdelinger og den psykologiske sikkerhed mellem kolleger på samme niveau. Lockdown under COVID-19-pandemien kan have påvirket resultaterne.

Artful inquiry som en transformationsproces, der støtter mentalt helbred og trivsel hos designere, samtidig med at den bemyndiger dem til at bidrage til skabelsen af bæredygtige fremtider. I turbulente tider med store udfordringer som klima, biodiversitet og energikriser, kræves nye tilgange både i design og i selve designprocessen. Mental sundhed ses som en grundlæggende indre styrke, ikke kun for at håndtere ustabilitet og stress, men også for aktivt at tage del i at omdanne vores samfund. Vi undersøger, hvordan kunstnerisk undersøgelse kan fremme designeres trivsel og velvære i deres daglige praksis.

VOL.34, ISSUE 2 | DMI.ORG

I de seneste årtier har forlængelsen af arbejdslivet været et vigtigt emne i Vesteuropa, men der mangler kvalitative studier om årsager til pensionering. Via feltstudier undersøgte vi overgangen til pensionering i den finansielle og produktionsindustri i Danmark. Vi opdagede, at senioransatte i finanssektoren ofte føler en usikkerhed om deres evner og omdømme, et fænomen vi kalder "udbrændt-syndromet". Dette syndrom, der skyldes stereotyper og aldersdiskriminerende bemærkninger, fører ofte til pludselige og for tidlige pensioneringsbeslutninger.

Undersøgelse af hvordan kunst- og naturbaserede indsatser kan støtte trivsel og mental sundhed for freelance designere og enkeltmandsvirksomheder i ustabile arbejdsvilkår. Forskningen, udført på Det Kongelige Danske Kunstakademi i samarbejde med Arkitektforbundet og Design Danmark og støttet af Velliv Foreningen, involverede 32 designere i to workshops og coaching-sessioner. Resultaterne viser, at designere ofte fokuserer på den ydre verden og glemmer at lytte til og pleje deres indre verden, som er essentiel for kreativitet. Kunst- og naturbaserede indsatser hjælper dem med at forbinde til dybe indre ressourcer, ændre deres fokus og blive venligere over for sig selv og andre, hvilket fører til ny læring og mere helhedsorienterede bidrag til samfundet.

En undersøgelse fra Midtjylland med over 32.000 deltagere viser, at både arbejdsrelaterede og ikke-arbejdsrelaterede stressfaktorer samt opfattet social støtte tilsammen forklarer omkring 42,5% af den samlede oplevede stress. Sygdom, social støtte og arbejdssituation er de vigtigste faktorer for oplevet stress. Resultaterne understreger, at for at mindske stress skal offentlige sundhedsstrategier tage højde for et bredt spektrum af stressfaktorer frem for kun at fokusere på en enkelt faktor. Forskellen i stressårsager mellem forskellige grupper viser også, at tilgangen til at reducere stress bør være omfattende og tilpasset forskellige behov.

Af Jes Bak Sørensen, Mathias Lasgaard, Morten Vejs Willert og Finn Breinholt Larsen

Dette studie dykker ned i, hvordan både arbejdsrelateret og personlig stress, samt opfattet social støtte, påvirker folks stressniveau. Der bruges data fra en stor sundhedsundersøgelse i Danmark, der følger deltagerne over flere år. Resultaterne viser, at sygdom, arbejdssituation og mangel på social støtte er de største stressfaktorer. Studiet foreslår, at der er behov for bredtfavnende tiltag for at fremme mental sundhed, som både involverer individet, samfundet og arbejdspladser, og peger på, at der er flere måder at håndtere og forebygge stress på.

Artiklen undersøger, hvordan forskellige erhvervsgrupper oplevede forandringer i deres arbejdsliv under corona-pandemien, som har forårsaget de største omvæltninger siden Anden Verdenskrig. Studiet bygger på  interviews med repræsentanter fra fem erhvervsgrupper gennem pandemiens forskellige faser og bidrager til litteraturen om, hvordan de nordiske arbejdsmarkeder håndterede pandemien, samt hvad vi kan lære heraf for at forbedre arbejdslivet fremover. Interviewsene afslørede, at pandemien forstærkede tre gradvise tendenser i arbejdslivet: betydningen af arbejdspladsen som social arena, refleksioner over arbejdslivsbalancen, samt potentialet i hjemmearbejde og online møder.

Som konsekvens af coronakrisen blev især medarbejdere og ledere inden for videns- og kontorarbejde distancearbejdere fra den ene dag til den anden. Tidligere forskning har vist, at ledere kan gøre en positiv forskel for medarbejdernes trivsel. Derfor undersøger vi i denne artikel distancelederes oplevelse af egen rolle og konkrete praksisser rettet mod at understøtte og tage hånd om medarbejderes trivsel og mistrivsel på distancen under pres fra pandemien. Artiklens analytiske optik er inspireret af litteraturen om følelsesarbejde samt forståelsen af coronapandemien som en fremkaldervæske, der tydeliggør og potentielt accelererer eksisterende tendenser - herunder tendenser i arbejdslivet. Med afsæt i analyser af 47 interviews med distanceledere gennemført under coronakrisens første måneder identificerer vi seks forskellige ledelsespraksisser, hvorigennem distanceledere søger at understøtte medarbejdernes trivsel på distancen. I artiklen reflekterer vi over, hvorvidt de seks ledelsespraksisser er et udtryk for intensivering og samtidig sløring af udbytteforholdet mellem arbejdstager- og arbejdsgiver eller udtryk for etisk medmenneskelighed.

Denne artikel stiller skarpt på arbejdsmiljørådgiverens rolle som brobygger mellem forskning og praksis. Artiklen præsenterer resultater fra en systematisk udviklingsproces med følgeforskning (Bifrost), hvor seks rådgiverenheder og seks små og mellemstore virksomheder har samarbejdet om at skabe en metode til fremme af samarbejdet mellem rådgivere og virksomheder omkring forebyggelse og håndtering af stressrelateret sygefravær.

Artiklen introducerer begrebet vidensbrobygning set i relation til rollen som rådgiver og definerer tre oversættelsesmæssige færdigheder og en række kompetencer for målrettet brobyggende arbejdsmiljørådgivning.

Projektets resultater kan tjene som input til fremadrettede kompetenceudviklingsaktiviteter og metoder til koordinering af viden mellem arbejdsmiljørådgivere, forskere og SMV’er i det danske arbejdsmiljøssystem.