Hjernevenlig arbejdsplads

Ca. 25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse og for en stigende andel varer symptomerne i måneder og endda år. Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle mennesker rammes af længerevarende følger, men et bud kunne være, at vores måde at leve og arbejde på ikke er så hjernevenlig endda.

Her på siden har vi samlet viden og værktøjer om den hjernevenlige arbejdsplads.

VELLIV_ILLUSTRATIONS_MENTALTRAENING.png

Hjernerystelse

Pauser og fordybelse

Pauser

Pauser kan være en måde at give din hjerne bedre arbejdsbetingelser.En pause sænker det fysiologiske stressniveau med det samme, gør hjernen skarpere og styrker overblikket. 20 minutters pause om formiddagen skaber en langtidseffekt - den bliver ved med at påvirke stressniveauet og overblikket positivt om eftermiddagen. 

Se hvordan I kan arbejde med pauser
Mirit Glas 6

Fordybelse

Fokustid uden forstyrrelser kan være en måde at give hjernen bedre arbejdsvilkår. 5 timers fordybelse om ugen har positiv indflydelse på både energi- og stressniveau. 

Se hvordan I kommer i gang med fordybelse
Invoksers1

Hjernero hos Viking Life-Saving Equipment

Virksomheden Viking Life-Saving Equipment, der leverer forskelligt sikkerhedsudstyr til den maritime branche er gået ombord i online-forløbet Hjernero, i et projekt støttet af Velliv Foreningen.

Se projektbeskrivelsen

Læs artikel i Erhvervplus
Viking

Hjernevenlige værktøjer

Her er en oversigt over alle hjernevenlige materialer, der er produceret i forbindelse med projekter støttet af Velliv Foreningen.
  • Video
    Hjernevenlig arbejdsplads

    Neurodivergente på job

    Projektet Alle hjerner i spil - handler om at skabe trivsel for dem, der handler og tænker lidt anderledes.  

  • Podcast
    Hjernevenlig arbejdsplads

    De 15 %

    I De 15 % taler Felix Smith med 8 arbejdspladser, der har valgt at tilpasse de traditionelle rammer, så flere slags hjerner kan brillere. Vi hører fra medarbejdere med diagnoser som ADHD/ADD, autisme og dysleksi – og de ledere, der har gentænkt strukturen, så de kan trives og lykkes i deres job. 

  • Dokument
    Sygefravær

    Tilbage i arbejde med følger efter hjernerystelse

    Gode råd til medarbejder der skal vende tilbage i arbejde efter længerevarende følger efter hjernerystelse. De er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om tilbagevenden til arbejde hos medarbejdere med længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Der er inddraget udsagn fra både medarbejdere og arbejdsgivere. Der indgår også erfaringer fra projektet ’Det hjernevenlige arbejdsliv’.

  • Dokument
    Hjernevenlig arbejdsplads

    Tilbage fra hjernerystelse

    Trine Nygaard & Pia Hauge gennemførte i 2023 et projekt i samarbejde med  Hjernerystelsesforeningen, der havde til formål at undersøge og skabe opmærksomhed omkring, hvordan  hjernevenlige rammer i arbejdslivet kan bidrage til, at mennesker, der er ramt af længerevarende følger fra en hjernerystelse, får bedre mulighed for at fastholde deres arbejdsevne.

    Ca. 25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse og for en stigende andel varer symptomerne i måneder og endda år. Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle mennesker rammes af længerevarende følger, men et bud kunne være, at måden hvorpå vi lever og arbejder ikke er så hjernevenlig endda.

  • Dokument
    Arbejdets organisering

    Pauser

    Redskab udviklet under Future Work Lab i et forsøg med bevidste pauser. En pause sænker det fysiologiske stressniveau med det samme, gør hjernen skarpere og styrker overblikket.

  • Podcast
    Hjernevenlig arbejdsplads

    Hjernevenlig ledelse

    Podcast om, hvad du som leder kan gøre for at hjælpe en hjernerystelsesramt medarbejder godt tilbage til arbejdet. Med udgangspunkt i et projekt, hvor 16 hjernerystelsesramte vidensarbejdere har skabt tid, rum og ro til fordybelse i deres arbejde, kommer vi med konkrete råd til dig som leder. Vi taler om lederens rolle og om at lade sig inspirere til hjernevenlige arbejdsrutiner for hele arbejdspladsen.

  • Video
    Hjernevenlig arbejdsplads

    Forskellige hjerner på job

    Hvordan får man høj mental sundhed for alle slags hjerner på jobbet? Se Velliv Foreningens online konference om emnet fra 6. december 2023 og bliv klogere. Neurodivergente er et paraplybegreb for et bredt spektrum af diagnoser lige fra autisme, ADHD, til angst og ordblindhed.

  • Podcast
    Hjernevenlig arbejdsplads

    Fordybelsestid for hjernerystelsesramte

    Erfaringerne fra et projekt, hvor 16 hjernerystelsesramte deltagere har eksperimenteret med dagligt at afsætte én time af deres arbejdstid til fordybelse. Hør hvordan fordybelse gør dig mere effektiv, giver ro i hovedet, øger arbejdsglæden og giver den rystede hjerne optimale betingelser for at genoptræne. Vi kommer med konkrete råd til, hvordan du som hjernerystelsesramt kommer i gang med at skabe nye hjernevenlige rutiner i din arbejdsdag.

Projekter med fokus på at skabe hjernevenlige arbejdspladser

Vores område
2024
Alle Hjerner i Spil - Neurodiversitet og ledelsens vej til trivsel work-live-stay modtager en bevilling på 2.721.497 kr. fra Velliv Foreningen til et nyt udviklingsprojekt, der fokuserer på at fremme trivsel og ledelseskvalitet i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Syd- og Midtjylland. Projektet, som involverer 20 SMV'er, sigter mod at styrke inklusionsledelse, særligt for neurodivergente medarbejdere med diagnoser som ADHD, autisme og angst.
Vores arbejdsplads
2023
HjerneRolig Ledelse VIKING Life-Saving Equipment modtager en bevilling på 125.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der sætter fokus på psykologisk tryghed i virksomheden. Projektet er rettet mod lederne i organisationen og har til formål at styrke deres mentale trivsel og kompetencer.
Analyse og kampagne
2021
Det hjernevenlige arbejdsliv Hjerneforsker Trine Nygaard modtager sammen med ledelsesrådgiver Pia Hauge og Hjernerystelsesforeningen 346.980 kr. til et projekt, der tager afsæt i hypotesen om, at de rette rammer i arbejdslivet kan skabe hjerneoverskud for mennesker med senfølger af hjernerystelse.
Forskning
2021
Tilbagevenden til arbejdsmarkedet og arbejdsfastholdelse efter hjernerystelse Dansk Center for Hjernerystelse modtager 999.526 kr. til at lave en indsats, der fokuserer på, hvordan danske private arbejdspladser bedst kan støtte hjernerystelsesramte tilbage til arbejdsmarkedet.