Emneord
Udfordret på helbred og økonomi – Kvalitative interviews med kortuddannede seniorer
Kvalitativ analyse baseret på interviews med 18 ældre (58-66 år) kortuddannede, privatansatte lønmodtagere (9 kvinder og 9 mænd), som har og har haft et fysisk aktivt arbejde.
Væsentligste fund fra undersøgelsen:
Rapporten undersøger, hvordan kortuddannede seniorer i beskæftigelse oplever deres arbejdsliv, helbred og økonomi.
Den bygger på kvalitative interviews med seniorer samt ledere og tillidsrepræsentanter på fem arbejdspladser.
Mange seniorer oplever fysiske og psykiske helbredsudfordringer, men fortsætter i arbejde af økonomiske grunde.
Økonomisk pres – fx lav pension eller gæld – er en central årsag til, at de ikke trækker sig tidligere tilbage.
Arbejdspladserne spiller en vigtig rolle i at fastholde seniorer gennem fleksibilitet og hensyn.
Der er stor forskel på, hvor meget støtte og tilpasning seniorerne oplever fra deres arbejdsplads.
Flere seniorer føler sig pressede og usikre på, hvor længe de kan holde til at arbejde.
Rapporten peger på behovet for bedre seniorpolitik og mere systematisk støtte til fastholdelse.
Der efterlyses mere viden og dialog om, hvordan man bedst understøtter seniorer i arbejde.
Rapporten bidrager med konkrete anbefalinger til både arbejdspladser og beslutningstagere.
Hent undersøgelse
Rapport om ønske om tidlig tilbagetrækning
Rapporten er baseret på besvarelser fra 5.149 kortuddannede, privatansatte ældre mellem 57-62 år.
Væsentligste fund fra rapporten:
26 pct. af de kortuddannede, privatansatte ældre betegner vi som fastlåste. Det vil sige, at de af helbredsmæssige årsager ønsker at trække sig tilbage tidligere end det tidspunkt, hvor de økonomisk set anser det for muligt at forlade arbejdsmarkedet.
61 pct. af de fastlåste ønsker at trække sig tilbage, før de når den alder, hvor de tidligst kan have adgang til efterløn. 15 pct. af dem ønsker at trække sig tilbage, når de når efterlønsalderen.
Relativt flere af de fastlåste end af de ikke-fastlåste oplever, at de har et dårligt helbred.
Fastlåste trives dårligere end ikke-fastlåste, hvilket bl.a. ser ud til at hænge sammen med, at de er ’fastlåste’: Markant flere af de fastlåste oplyser, at de altid eller ofte bliver bekymrede, når de tænker på deres mulighed for at trække sig tilbage, når de ønsker det (49 vs. 14 pct.). Desuden er der tegn på, at markant flere af de fastlåste har risiko (19 vs. 9 pct.) eller stor risiko (23 vs. 5 pct.) for depression eller langvarig stressbelastning.
Fastlåste oplever at de har ringere økonomi, mere belastende jobkrav, de er mere usikre på deres tilbagetrækningsmuligheder og de oplever ringere mulighed for fleksible arbejdsvilkår end de ikke-fastlåste-
Kort og godt: De som oplever størst behov for tidligere tilbagetrækning, primært grundet fysisk og mentalt helbred, oplever ikke, at de har mulighed for dette grundet økonomi og arbejdsvilkår, hvilket i sig selv så også medvirker til dårligere trivsel og mentalt helbred.
Hent rapport