Videnskabelig artikel om PUX
I denne videnskabelige artikel beskrives resultaterne fra forskningsprojektet ”Bedre mental sundhed i private daginstitutioner”. I projektet udviklede forskere fra NFA og SDU et dialogværktøj til at støtte op om dialogen om, hvordan man kan løse arbejdsopgaverne på en måde, så de er mindre belastende. I projektet blev forskerne overraskede over, hvor udfordrende det var at oversætte teori til praksis. I artiklen beskrives processen, hvor forskerne i samarbejde med medarbejderne i private daginstitutioner udviklede PUX-værktøjet (Prioritere opgaver, Udnytte ressourcer, eXterne ressourcer). I projektet evaluerede forskerne også PUX-værktøjets ”feasibility”, altså praktiske anvendelighed, og resultaterne peger i retning af, at det er anvendeligt i praksis og potentielt kan have en positiv effekt på medarbejdernes trivsel.
Feasibility Study of a New Approach to Balance Job Demands and Resources
Find løsninger på de små belastninger i hverdagen
Værktøjet er udviklet i samarbejde med personale og ledere på daginstitutioner, men det er hensigten, at det også skal kunne bruges af andre arbejdspladser.
Modellen skal hjælpe med at håndtere pressede situationer og på den måde på sigt bidrage til at mindske stress og øge medarbejdernes trivsel.
Udviklingen af værktøjet bygger på en solid forskningsbaseret model: SOK-modellen. SOK står for selektion, optimering og kompensation. Det tætte samarbejde med medarbejderne i daginstitutioner førte til, at den forskningsbaserede SOK-model blev oversat til det mere praksisrettede værktøj PUX.
I spidsen for projektet er NFA-forsker Annette Meng og arbejdsmiljøkonsulent Helle Niewald.
