Hele liv i balance

Vi arbejder for, at flere finder og bevarer fodfæstet i arbejdslivet med støtte fra civilsamfundet.
Foreninger, frivillige og fællesskaber kan tilbyde viden, rådgivning og støtte, når livet er svært – for eksempel ved sygdom, som pårørende, i overgangen til det første job eller når man lever med neurodivergens eller handicap.
P1a1812lille

Arbejdspladsen hænger sammen med resten af livet

Arbejdspladsen er vigtig, når mental mistrivsel skal forebygges. Men mennesker lever hele liv, og ikke alle belastninger opstår eller kan håndteres på arbejdspladsen. Det kan især være svært for små og mellemstore virksomheder at støtte medarbejdere, når livet bliver krævende.

Belastninger kan blandt andet opstå ved:
•    overgange til nye livsfaser, for eksempel det første job eller pension
•    sygdom eller rollen som pårørende
•    neurodivergens eller handicap
•    store livsbegivenheder som skilsmisse eller dødsfald
Sådanne situationer kan påvirke den mentale sundhed og gøre det svært at trives eller møde på arbejde. Derfor ser vi mental sundhed i et bredt perspektiv og støtter løsninger, der går på tværs af arbejdsliv og resten af livet.

 

Civilsamfundet kan noget andet 

Civilsamfundet rummer stærke ressourcer. Vi vil styrke foreninger, frivillige og fællesskaber, der hjælper mennesker i svære livssituationer med at finde eller bevare fodfæstet i arbejdslivet.
Støtten kan være specialiseret viden, rådgivning, netværk, fællesskaber og forløb, hvor mennesker med lignende erfaringer hjælper hinanden. Socialøkonomiske virksomheder kan desuden være en trædesten til arbejdslivet.
Vi støtter også initiativer, der bygger bro mellem civilsamfundet, arbejdspladserne og andre relevante aktører. Målet er varige løsninger, som styrker både den mentale sundhed og muligheden for at være en del af arbejdslivet.

 

Målsætninger

  • Civilsamfundsorganisationer får større og varig kapacitet til at tilbyde landsdækkende indsatser med dokumenteret virkning.
  • Flere arbejdende mennesker i svære livssituationer får hjælp til at finde eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
  • Flere initiativer skaber samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer og arbejdspladser om mental sundhed.

Hvem kan søge 

Ansøgere kan for eksempel være:

  • Landsdækkende ngo’er
  • Socialøkonomiske virksomheder
  • Tænketanke
  • Forskningsinstitutioner
  • Bevægelser og andre aktører, der arbejder med fællesskaber, støtte, rådgivning eller udvikling af indsatser for mennesker i svære livssituationer. 

Målgruppe for indsatser

Målgruppen er mennesker i den erhvervsaktive alder, som er i arbejde eller på kanten af arbejdsmarkedet. Fælles for dem er, at en livssituation eller belastning gør det sværere at fastholde eller genvinde fodfæstet i arbejdslivet. Det kan være en midlertidig belastning eller en mere varig udfordring. Eksempler er unge med psykisk sårbarhed, mennesker ramt af sygdom, pårørende, forældre til unge i mistrivsel og neurodivergente.

 

Vi støtter

  •  Udvikling, udbredelse og varig forankring af indsatser, aktiviteter og værktøjer med dokumenteret virkning for arbejdende mennesker i svære livssituationer.
  • Samarbejder og indsatser, der bygger bro mellem civilsamfund og arbejdspladser og hjælper mennesker med at finde eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet.
  • Forskning, der styrker viden om og kvaliteten af disse indsatser.

Send ansøgning

Start din ansøgning til et større projekt under Hele liv i balance. 

Start ansøgning
P1A5796 Lille

Fodfæste i fællesskab

Start ansøgning til puljen Fodfæste i fællesskab, der støtter lokale aktiviteter med sigte på det arbejdende menneskes mentale sundhed, med beløb inden for rammen 50.000-150.000 kr.

Frist for ansøgning er den 26. august 2026.

Fodfæste i fællesskab
P1a8011odense

Vurderingskriterier

Ansøgningerne vil blive vurderet af sekretariatet ud fra følgende kriterier: 

Strategisk match 

Er der et match mellem projektet, organisationen bag og Velliv Foreningens strategi? 

Idé og mål 

Har projektet en stærk idé og relevante aktiviteter, hvor det er klart beskrevet, hvilken forskel projektet gør og for hvem, og/eller hvilken nyskabende viden der bliver udviklet?  

Behov og projektkontekst 

Er der et stærkt og veldokumenteret behov for projektet i praksis, hvor forandringerne skal ske? 

Er det tydeligt beskrevet, hvilken faglig og praktisk viden, projektet bygger på, samt hvordan projektet supplerer eksisterende indsatser på området eller udvikler nye?' 

Forskning

Forskningsprojekter vil blive fagfællebedømt af eksterne sagkyndige med ekspertviden om det pågældende forskningsfelt.

Værdi  

Hvordan vurderes omkostninger i projektet i forhold til de potentielle gevinster, herunder fx hvor mange der får gavn af projektet på kort og langt sigt? Er støtte nødvendig, for at projektet bliver til noget? Vil støtte skabe værdi, som ellers ikke nås, fx øget kvalitet, skala eller tempo? 

Organisering, ejerskab og forankring  

Er der tilstrækkeligt med ejerskab, kompetencer og kapacitet bag projektet? Involveres de rette aktører og/eller interessenter? Er der et realistisk perspektiv for aktiviteternes langsigtede bæredygtighed?  

Spredning 

I hvilket omfang kan projektet på sigt gavne andre end deltagerne, og hvor godt er vejen til spredning af aktiviteter, læring eller anden langtrækkende gennemslagskraft beskrevet? 

Risiko 

Er tidsplan og budget realistisk? Er der væsentlige risici forbundet med projektet, jf. ovenstående kriterier? 

Krav og forventninger

  • Projektet skal have et klart sigte på at udvikle nye metoder, ny viden eller tilsvarende, som kan spredes og forankres varigt efter projektperioden. Det kan også have sigte på kapacitetsopbygning, som skal styrke ngo’ers muligheder for at løfte deres kerneopgaver mere effektivt. Korte, enkeltstående aktiviteter eller forløb uden potentiale for videreførelse eller skalering kan ikke komme i betragtning.
  • Projektets problemformulering og målsætninger skal angå målgruppens muligheder for at finde eller bevare fodfæstet i arbejdslivet. Det er ikke tilstrækkeligt med fokus på generelt forbedret trivsel og livsmestring.
  • Projektet skal have varige forbedringer i større skala som mål – det kan være gennem langsigtet forankring af en udviklet indsats, skalering, udbredelse eller brobygning til arbejdspladser og andre aktører.
  • Projektet skal evalueres, og det skal fremgå, hvilken evalueringsform der er valgt og hvorfor.
  • Støttede projekters resultater skal være frit og offentligt tilgængelige, og Velliv Foreningen kan ligesom alle andre gøre brug af projektets resultater. Også i forbindelse med konsulentfirmaers projekter og forskningsprojekter skal Velliv Foreningen og offentligheden have fuld og fri adgang til og indsigt i rapporter, koncepter, materialer og resultater af projektet.
  • Timesatser skal følge et niveau svarende til udgifter til fuldtidsansatte (lønninger, pension og øvrige personaleomkostninger) inden for fagområdet og for konsulenter svarende til et rimeligt markedsniveau. Timesatserne gælder på ansøgningstidspunkt for hele det enkelte projekts levetid.
  • Hvis deltagende virksomheder selv står for specifikke dele af leverancen til projektet, kan der søges om bevilling til disse aktiviteter.
  • Egen- og medfinansiering er ikke obligatorisk, men vægtes positivt i vurderingen af ansøgningen.
  • Tidsforbrug hos interne medarbejdere, der er målgruppen for projektaktiviteter, kan ikke indgå som egenfinansiering. Fx deltagelse i workshop, ledertræning, trivselsundersøgelse m.m.
  • Velliv Foreningen forholder sig ikke til modtageres moms- og afgiftsmæssige individuelle forhold.

Yderligere krav og forventninger til forskningsprojekter 

  • For forskningsprojekter skal der indsendes CV’er på hele projektgruppen. 
  • Der gives overhead på 15 % til administration, husleje, IT og almindelige kontorartikler mv. Der kan derfor ikke søges om yderligere til dækning af sådanne udgifter.   
  • Velliv Foreningen er meget åbne over for samfinansiering, især i forbindelse med større forskningsprojekter. 

Hvem kan ikke modtage støtte 

  • Privatpersoner.  
  • Organisationer uden CVR-nummer. 
  • Uddelende fonde. 
  • Kommercielle aktører.  
  • Virksomheder og organisationer, hvor ansatte i Velliv Foreningen er registreret ejer, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af bevillingen. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor bestyrelsesmedlemmer i Velliv Foreningen er registrerede ejere, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af en bevilling. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens uddelingsudvalg er ejer, ansat eller kan drage fordel af en bevilling. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er ejer samt projekter, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er kontaktpersoner, fremgår af budgettet eller på anden vis har en aktiv rolle.   

Inden for fokusområdet støttes ikke: 

  • Projekter, hvor den direkte målgruppe er under 18 år.
  • Behandlingsaktiviteter og -forløb uden klar faglig og strukturel kobling til arbejdspladsen.
  • Projekter, der foregår udenfor rigsfællesskabets grænser.
  • Aktiviteter, der er kerneopgaver for stat, regioner eller kommuner.
  • Projekter med religiøst, forkyndende eller partipolitisk formål.

Skabeloner og vejledninger

Alle skabeloner og vejledninger til brug for ansøgning, afrapportering samt vilkår, kan du finde her.

Skabeloner og vejledninger