Hele liv i balance

Vi arbejder for, at flere finder og bevarer fodfæste i arbejdslivet med støtte fra civilsamfundet. Mennesker lever hele liv, hvor mange belastninger opstår uden for jobbet, men har afgørende betydning for vores arbejdsliv. Her kan civilsamfundets frivillige og fællesskaber spille en rolle – og tilbyde viden og støtte i svære livssituationer som fx ny på arbejdsmarkedet, som pårørende eller i et arbejdsliv med neurodivergens. 
P1a1812lille

Arbejdspladsen er en afgørende arena for forebyggelse af mental mistrivsel, og det arbejdende menneskes mentale sundhed er derfor et centralt fokus. Men mennesker lever hele liv, og langt fra alle belastninger opstår – eller kan håndteres – på arbejdspladsen alene. Særligt små og mellemstore virksomheder kan have svært ved at støtte medarbejdere, når livet viser sig fra sin mere krævende side.

Overgange til nye livsfaser som det første job eller overgangen til pension, perioder med sygdom eller rollen som pårørende, grundvilkår som neurodivergens eller handicap, eller store livsbegivenheder som skilsmisse og dødsfald kan belaste den mentale sundhed markant. For nogle bliver det en barriere for at trives – og i det hele taget for at kunne møde på arbejde.

Derfor er det vigtigt at se mental sundhed i et bredere perspektiv: som noget, der bliver påvirket både på og uden for arbejdspladsen, og som kræver opmærksomhed, forståelse og støtte på tværs af livets arenaer.

 

Civilsamfundet kan noget andet 

Der er en enorm ressource i civilsamfundet, som kan spille en afgørende rolle her. Vi vil styrke frivillige og fællesskaber i civilsamfundet, der hjælper mennesker med at have mentalt sunde liv, hvor arbejde indgår som en balanceret del. Vi vil opbygge varig kapacitet i civilsamfundets foreninger og organisationer, så de fællesskaber og initiativer, der findes her, bliver bedre i stand til at hjælpe mennesker i svære livssituationer med at finde eller bevare et fodfæste på arbejdsmarkedet. Det betyder også, at vi støtter initiativer, der bygger bro mellem civilsamfundet, arbejdspladserne og økosystemet rundt om dem. 

Civilsamfundet kan noget andet med specialviden om problematikkerne, rådgivning, netværk, fællesskaber og peer to peer-forløb. Socioøkonomiske virksomheder kan også være gode trædesten. Og så kan civilsamfundet være en central dagsordensættende aktør, der kan tale det arbejdede menneskes sag og få den mentale sundhed på lystavlen. 

Vi støtter civilsamfundets frivillige og fællesskaber, særligt med fokus på at styrke den mentale sundhed og arbejdsevnen hos arbejdende mennesker, der står i svære livssituationer, og hvor støtte fra civilsamfundet kan hjælpe til at finde eller bevare fodfæste i arbejdslivet.  

 

Målsætninger

  • Civilsamfundsorganisationer har øget og varig kapacitet i form af landsdækkende indsatser, aktiviteter og tilbud med dokumenterede virkninger i forhold til at støtte arbejdende mennesker i svære livsvilkår/livssituationer.  
  • Civilsamfundsorganisationer tilbyder aktiviteter, indsatser og værktøjer, der hjælper arbejdende mennesker i svære livsvilkår/livssituationer med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. 
  • Flere initiativer bygger bro og sikrer samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer og arbejdspladser om mental sundhed for arbejdende mennesker i svære livsvilkår og livssituationer. 

Hvem kan søge 

Den primære ansøgermålgruppe er civilsamfundsorganisationer. Vi definerer civilsamfundet bredt – det omfatter landsdækkende ngo’er, men også socialøkonomiske virksomheder, tænketanke og bevægelser og andre aktører, der arbejder med fællesskaber, støtte, rådgivning eller udvikling af indsatser målrettet mennesker i belastede livssituationer. Vores sigte rækker ud over midlertidige projekter, og vi prioriterer koblingen til arbejdslivet.  

Målgruppe for indsatser

Målgruppen for indsatser under Hele liv i balance er danskere i den erhvervsaktive alder, som enten er i arbejde eller befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Fælles for målgruppen er, at de oplever livssituationer eller belastninger, der udfordrer deres mulighed for at fastholde eller genvinde fodfæstet i arbejdslivet. Det kan både være mennesker, der midlertidigt er pressede, og mennesker, der lever med mere vedvarende udfordringer. Unge med psykisk sårbarhed, sygdomsramte, pårørende til mennesker ramt af fysisk eller psykisk sygdom, forældre til unge i mistrivsel, neurodivergente og andre målgrupper er eksempler på store grupper af mennesker, hvoraf mange som i dag er hårdt ramt også på kapaciteten til at fastholde et arbejdsliv. 

 

Derfor støtter vi

  • Udvikling, udbredelse og varig forankring af civilsamfundsindsatser, -aktiviteter og værktøjer med dokumenteret virkning i forhold til at understøtte den mentale sundhed hos arbejdende mennesker i svære livssituationer.
  • Udvikling, udbredelse og varig forankring af samarbejder, indsatser og aktiviteter, der bygger bro mellem arbejdspladser og civilsamfund og understøtter dem i sammen at hjælpe mennesker i svære livssituationer med at opnå eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. 
  • Forskning, der kvalificerer ovennævnte. 

Send ansøgning

Start din ansøgning til et større projekt under Hele liv i balance. 

Start ansøgning
P1A5796 Lille

Fodfæste i fællesskab

Start ansøgning til puljen Fodfæste i fællesskab, der støtter lokale aktiviteter med sigte på det arbejdende menneskes mentale sundhed med beløb inden for rammen 50.000-150.000 kr.

Frist for ansøgning er d. 26. august 2026.

Fodfæste i fællesskab
P1a8011odense

Vurderingskriterier

Ansøgningerne vil blive vurderet af sekretariatet ud fra følgende kriterier: 

Strategisk match 

Er der et match mellem projektet, organisationen bag og Velliv Foreningens strategi? 

Ide og mål 

Har projektet en stærk ide og relevante aktiviteter, hvor det er klart beskrevet, hvilken forskel projektet gør og for hvem, og/eller hvilken nyskabende viden der bliver udviklet?  

Behov og projektkontekst 

Er der et stærkt og veldokumenteret behov for projektet i praksis, hvor forandringerne skal ske? 

Er det tydeligt beskrevet, hvilken faglig og praktisk viden, projektet bygger på, samt hvordan projektet supplerer eksisterende indsatser på området eller udvikler nye?' 

Forskning

Forskningsprojekter vil blive fagfællebedømt af eksterne sagkyndige med ekspertviden om det pågældende forskningsfelt.

Værdi  

Hvordan vurderes omkostninger i projektet i forhold til de potentielle gevinster, herunder fx hvor mange der får gavn af projektet på kort og langt sigt? Er støtte nødvendig, for at projektet bliver til noget? Vil støtte skabe værdi, som ellers ikke nås, fx øget kvalitet, skala eller tempo? 

Organisering, ejerskab og forankring  

Er der tilstrækkeligt med ejerskab, kompetencer og kapacitet bag projektet? Involveres de rette aktører og/eller interessenter)? Er der et realistisk perspektiv for aktiviteternes langsigtede bæredygtighed?  

Spredning 

I hvilket omfang kan projektet på sigt gavne andre end deltagerne, og hvor godt er vejen til spredning af aktiviteter, læring eller anden langtrækkende gennemslagskraft beskrevet? 

Risiko 

Er tidsplan og budget realistisk? Er der væsentlige risici forbundet med projektet, jf. ovenstående kriterier? 

Krav og forventninger

  • Projektet skal have et klart sigte på at udvikle nye metoder, ny viden eller tilsvarende, som kan spredes og forankres varigt efter projektperioden. Det kan også have sigte på kapacitetsopbygning, som skal styrke ngo’ers muligheder for at løfte deres kerneopgaver mere effektivt. Korte, enkeltstående aktiviteter eller forløb uden potentiale for videreførelse eller skalering kan ikke komme i betragtning.
  • Projektets problemformulering og målsætninger skal angå målgruppens muligheder for at finde eller bevare fodfæstet i arbejdslivet. Det er ikke tilstrækkeligt med fokus på generelt forbedret trivsel og livsmestring.
  • Projektet skal have varige forbedringer i større skala som mål – det kan være gennem langsigtet forankring af en udviklet indsats, skalering, udbredelse eller brobygning til arbejdspladser og andre aktører .
  • Projektet skal evalueres, og det skal fremgå, hvilken evalueringsform der er valgt og hvorfor – se Velliv Foreningens Guide til evaluering.
  • FORSKNING: For forskningsprojekter skal der indsendes CV’er på hele projektgruppen. 
  • FORSKNING: Der gives overhead på 15 % til administration, husleje, IT og almindelige kontorartikler mv. Der kan derfor ikke søges om yderligere dække af sådanne udgifter.   
  • Støttede projekters resultater skal være frit og offentligt tilgængelige, og Velliv Foreningen kan ligesom alle andre gøre brug af projektets resultater. Også i forbindelse med konsulentfirmaers pro-jekter og forskningsprojekter skal Velliv Foreningen og offentligheden have fuld og fri adgang til og indsigt i rapporter, koncepter, materialer og resultater af projektet.
  • Timesatser skal følge et niveau svarende til udgifter til fuldtidsansatte (lønninger, pension og øvrige personaleomkostninger) inden for fagområdet og for konsulenter svarende til et rimeligt markedsniveau. Timesatserne gælder på ansøgningstidspunkt for hele det enkelte projekts levetid.
  • Hvis deltagende virksomheder selv står for specifikke dele af leverancen til projektet, kan der søges om bevilling til disse aktiviteter.
  • Egen- og medfinansiering er ikke obligatorisk, men vægtes positivt i vurderingen af ansøgningen.
  • Tidsforbrug hos interne medarbejdere, der er målgruppen for projektaktiviteter, kan ikke indgå som egenfinansiering. Fx deltagelse i workshop, ledertræning, trivselsundersøgelse m.m.
  • Velliv Foreningen forholder sig ikke til modtageres moms- og afgiftsmæssige individuelle forhold.

Hvem kan ikke modtage støtte 

  • Privatpersoner.  
  • Organisationer uden CVR-nummer. 
  • Uddelende fonde. 
  • Kommercielle aktører.  
  • Virksomheder og organisationer, hvor ansatte i Velliv Foreningen er registreret ejer, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af bevillingen. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor bestyrelsesmedlemmer i Velliv Foreningen er registrerede ejere, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af en bevilling. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens uddelingsudvalg er ejer, ansat eller kan drage fordel af en bevilling. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er ejer samt projekter, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er kontaktpersoner, fremgår af budgettet eller på anden vis har en aktiv rolle.   

Inden for fokusområdet støttes ikke: 

  • Projekter, hvor den direkte målgruppe ikke er erhvervsaktive mennesker med tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Behandlingsaktiviteter og -forløb uden klar faglig og strukturel kobling til arbejdspladsen.
  • Projekter, der foregår udenfor rigsfællesskabets grænser.
  • Aktiviteter, der er kerneopgaver for stat, regioner eller kommuner.
  • Projekter med religiøst, forkyndende eller partipolitisk formål.