Mod til mental sundhed

Mental sundhed skal prioriteres, før skaden er sket. Det kræver et nyt mindset, hvor trivsel er noget, vi taler frit om og tager alvorligt som samfund på linje med det fysiske arbejdsmiljø. Vi skal turde sætte fokus på de faktorer, som styrker og svækker mental sundhed i arbejdslivet og insistere på handling. Og vi skal have mod til at bryde det tabu, der fortsat er om mental sundhed i arbejdslivet, så den tidlige forebyggelse bliver styrket. 

P1A8406

Vi sætter mental sundhed på den offentlige dagsorden og bidrage til en vidensbaseret samtale om behov og løsninger. Det gør vi ved at formidle viden om mental sundhed og om vigtigheden af at prioritere ressourcer til at styrke mental sundhed og forebyggelse af mistrivsel hos arbejdende mennesker. Vi vælger ikke side i en til tider polariseret debat mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, men tager et helhedsperspektiv med afsæt i det arbejdende menneskes mentale sundhed og et bredt samfundshensyn.

Vi støtter

  • Analyser, nyskabende kommunikation, netværk, alliancer og andre mobiliserende aktiviteter, der sætter mental sundhed i arbejdslivet på dagsordenen.
  • Dagsordensættelse og strategisk kommunikation som integreret del af større projekter på arbejdsplads- og civilsamfundsarenaerne.
  • Formidling af viden om initiativer og værktøjer, der er virksomme i forhold til at styrke den mentale sundhed hos arbejdende mennesker og forebygge mental mistrivsel.

Vi har særligt fokus på aktiviteter, der aftabuiserer mental sundhed, eller som tydeliggør, at mental sundhed er en god forretning og noget, arbejdspladser og samfundet skal have mod til at investere i. Det kan fx være udbredelse af beregningsmodeller til businesscases, kampagner, kompetenceudvikling af ambassadører som drivere for sagen. Her er vi også selv handlende med fx kampagner eller konkrete værktøjer, som vi står bag udviklingen af og bruger som afsæt for aktiv udbredelse og påvirkning af mindset.

De projekter, vi støtter med arbejdspladsen og civilsamfundet som arena, kan med fordel skrive sig ind i denne dagsorden og bidrage med at udvikle og mobilisere ny viden og måder at handle på. 

Målsætninger

  • Viden om mental sundhed i arbejdslivet og gode rammer herfor udbredes bredt i befolkningen.
  • Den danske befolkning føler sig tryg ved at tale om mental sundhed på arbejdspladsen og rammerne herfor.
  • Politiske beslutninger, lovgivning og prioritering af samfundsressourcer understøtter gode rammer for mental sundhed for mennesker på arbejdsmarkedet og forebygger mental mistrivsel.

Målgrupper for indsatser

Målgruppen for projekter under Mod til mental sundhed er bred og omfatter både den danske befolkning, samfundets beslutningstagere og samfundet som helhed.

I tråd med de øvrige fokusområder fastholdes et særligt blik på det arbejdende menneske i den erhvervsaktive alder. Det er fortsat denne gruppe, der primært danner udgangspunkt for de initiativer, vi udvikler og gennemfører.

Selvom projekterne under Mod til mental sundhed tager afsæt i mennesker i arbejde, retter de konkrete analyser, kampagner, formidlingsaktiviteter og vidensindsatser sig mod et bredere samfundsperspektiv. Projekterne kan derfor henvende sig til både borgere, arbejdsmarkedets parter, politikere, professionelle aktører og offentligheden generelt – når målet er at skabe større opmærksomhed, debat og viden om mental sundhed i og omkring arbejdslivet.

Hem kan søge

Ansøgere under både Hele liv i balance og Arbejdsliv for mennesker vil i mange tilfælde også være relevante under Mod til mental sundhed. Det kan ske i forlængelse af en tidligere indsats eller som led i en større videns-, oplysnings- eller udviklingsdagsorden.  Aktører, som ønsker at sætte fokus på konkrete problemstillinger, der påvirker det arbejdende menneskes mentale trivsel – både på og uden for arbejdspladsen.

 

Det kan eksempelvis være:

  • Interesseorganisationer
  • Patientforeninger
  • Brancheorganisationer
  • Erhvervsfremmeaktører
  • Forskningsinstitutioner
  • Analysebureauer
  • Vidensmiljøer
  • Tænketanke
  • Faglige aktører, der arbejder med at tilvejebringe ny viden, udføre analyser eller udvikle metoder, der belyser, hvordan mental sundhed kan styrkes i et arbejdsliv i forandring. 

Send ansøgning

Start din ansøgning til et projekt under Mod til mental sundhed.

Start ansøgning
Digital Chikane
Analyse og kampagne
2020
Kortlægning og forebyggelse af digital chikane mod ansatte Foreningen Digitalt Ansvar modtager 1.574.041 kr. til et projekt, som skal kortlægge omfanget af digital chikane blandt ansatte med borger- eller kundekontakt med henblik på at målrette metoder til arbejdsgivere i udsatte brancher til forebyggelse af stress, angst og sygemeldinger som følge af chikanen.
Analyse og kampagne
2022
Etnisk minoritetsstress på arbejdspladsen Foreningen Lige Adgang (FLA) modtager 485.120 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til at foretage en analyse af hvordan medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund, der oplever at være racegjorte, er særligt udsatte for minoritetsstress på arbejdspladsen.
Analyse og kampagne
2019
Pårørende på job: Forebyggelse af sygefravær hos forældre til unge med svære udfordringer Kommunikationskonsulent, Hannah Weil vil udvikle et website, hvor forældre til unge med svære mentale helbredsudfordringer kan dele viden, og virksomheder kan hente inspiration til, hvordan de bedst muligt håndterer medarbejdere med mentale helbredsudfordringer i hjemmet. Velliv Foreningen støtter projektet med 993.000 kr.
Analyse og kampagne
2024
Overgangsalder på arbejdsmarkedet Journalist og kommunikationskonsulent Dorte Mosbæk modtager en bevilling på 627.800 kr. fra Velliv Foreningen til at gennemføre en omfattende analyse af, hvordan danske kvinders overgangsalder påvirker deres mentale og fysiske trivsel på arbejdspladsen.
Lokal trivsel
2018
Podcast - 'Mænd i livskrise' En ny podcastserie om mænd i livskrise har fået støtte fra Velliv Foreningen. Podcasten skal lære mænd at være åbne om deres kriser og på den måde blive bedre til at forebygge dårlig mental sundhed.

Vurderingskriterier

Ansøgningerne vil blive vurderet af sekretariatet ud fra følgende kriterier: 

Strategisk match 

Er der et match mellem projektet, organisationen bag og Velliv Foreningens strategi? 

Ide og mål 

Har projektet en stærk ide og relevante aktiviteter, hvor det er klart beskrevet, hvilken forskel projektet gør og for hvem, og/eller hvilken nyskabende viden der bliver udviklet?  

Behov og projektkontekst 

Er der et stærkt og veldokumenteret behov for projektet i praksis, hvor forandringerne skal ske? 

Er det tydeligt beskrevet, hvilken faglig og praktisk viden, projektet bygger på, samt hvordan projektet supplerer eksisterende indsatser på området eller udvikler nye?' 

Forskning

Forskningsprojekter vil blive fagfællebedømt af eksterne sagkyndige med ekspertviden om det pågældende forskningsfelt.

Værdi  

Hvordan vurderes omkostninger i projektet i forhold til de potentielle gevinster, herunder fx hvor mange der får gavn af projektet på kort og langt sigt? Er støtte nødvendig, for at projektet bliver til noget? Vil støtte skabe værdi, som ellers ikke nås, fx øget kvalitet, skala eller tempo? 

Organisering, ejerskab og forankring  

Er der tilstrækkeligt med ejerskab, kompetencer og kapacitet bag projektet? Involveres de rette aktører og/eller interessenter)? Er der et realistisk perspektiv for aktiviteternes langsigtede bæredygtighed?  

Spredning 

I hvilket omfang kan projektet på sigt gavne andre end deltagerne, og hvor godt er vejen til spredning af aktiviteter, læring eller anden langtrækkende gennemslagskraft beskrevet? 

Risiko 

Er tidsplan og budget realistisk? Er der væsentlige risici forbundet med projektet, jf. ovenstående kriterier? 

Krav og forventninger 

  • Projektet skal adressere udfordringer, tendenser eller problemstillinger, som er relevante for arbejdende mennesker. Ansøger skal kunne begrunde denne relevans tydeligt og vise, hvordan projektet sætter dagsorden, bryder med tabuet og styrker forståelsen af, hvorfor mental sundhed i arbejdsli-vet er vigtigt at prioritere.
  • FORSKNING: For forskningsprojekter skal der indsendes CV’er på hele projektgruppen.
  • FORSKNING: Der gives overhead på 15 % til administration, husleje, IT og almindelige kontorartikler mv. Der kan derfor ikke søges om yderligere dække af sådanne udgifter.   
  • Støttede projekters resultater skal være frit og offentligt tilgængelige, og Velliv Foreningen kan li-gesom alle andre gøre brug af projektets resultater. Også i forbindelse med konsulentfirmaers pro-jekter og forskningsprojekter skal Velliv Foreningen og offentligheden have fuld og fri adgang til og indsigt i rapporter, koncepter, materialer og resultater af projektet.
  • Timesatser skal følge et niveau svarende til udgifter til fuldtidsansatte (lønninger, pension og øvrige personaleomkostninger) inden for fagområdet og for konsulenter svarende til et rimeligt markedsniveau. Timesatserne gælder på ansøgningstidspunkt for hele det enkelte projekts levetid.
  • Hvis deltagende virksomheder selv står for specifikke dele af leverancen til projektet, kan der søges om bevilling til disse aktiviteter.
  • Egen- og medfinansiering er ikke obligatorisk, men vægtes positivt i vurderingen af ansøgningen.
  • Tidsforbrug hos interne medarbejdere, der er målgruppen for projektaktiviteter, kan ikke indgå som egenfinansiering. Fx deltagelse i workshop, ledertræning, trivselsundersøgelse m.m.
  • Velliv Foreningen forholder sig ikke til modtageres moms- og afgiftsmæssige individuelle forhold.

Hvem kan ikke modtage støtte 

  • Privatpersoner.  
  • Organisationer uden CVR-nummer. 
  • Uddelende fonde. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor ansatte i Velliv Foreningen er registreret ejer, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af bevillingen. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor bestyrelsesmedlemmer i Velliv Foreningen er registrerede ejere, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af en bevilling. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens uddelingsudvalg er ejer, ansat eller kan drage fordel af en bevilling. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er ejer samt projekter, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er kontaktpersoner, fremgår af budgettet eller på anden vis har en aktiv rolle.  

Inden for fokusområdet støttes ikke 

  • Projekter, der ikke adresserer mental sundhed i relation til arbejdspladsen, arbejdslivets rammer eller arbejdende mennesker. 
  • Projekter, der foregår udenfor rigsfællesskabets grænser.