Arbejdsliv for mennesker

Vi vil styrke rammerne for arbejdsliv, hvor der er plads til at være menneske. Arbejdspladsen har stor betydning for medarbejderes og lederes mentale sundhed. Her kan mistrivsel opstå – men også forebygges.

I dag oplever for mange blandt andet tidspres, manglende indflydelse og utilstrækkelige rammer for ledelse. Det kan have store konsekvenser for den enkelte, arbejdspladsen og samfundet. Når flere kan trives og blive længere i arbejdslivet, styrker det både den enkeltes arbejdsliv og pension og vores fælles fremtid.

P1A4450 Lille

Det vil vi

Vi vil styrke arbejdspladsernes muligheder for at skabe mentalt sunde arbejdsliv. Det gør vi især ved at opbygge viden, kompetencer og handlekraft hos de aktører, der omgiver og understøtter arbejdspladserne. Det kan være brancheorganisationer, faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer, erhvervshuse og andre dele af erhvervsfremmesystemet.

To prioriterede indsatsområder

Tidlig forebyggelse

Vi vil styrke arbejdspladsernes evne til systematisk at forebygge stress og skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø. Det handler blandt andet om at udvikle:
•    et fælles sprog om mental sundhed
•    kompetent ledelse
•    gode arbejdskulturer
•    stærke arbejdsfællesskaber
•    psykologisk tryghed
•    et vedvarende fokus på trivsel.


Indsatserne skal også omfatte ledernes eget arbejdsliv og mentale sundhed.

Arbejde i svære livssituationer

Vi prioriterer også indsatser, der gør arbejdspladser bedre i stand til at rumme og støtte medarbejdere, som varigt eller i en periode har nedsat arbejdsevne. Den rette støtte kan forebygge sygemelding og i værste fald tab af erhvervsevne. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor mange sektorer mangler arbejdskraft.

Vi støtter

Udvikling, udbredelse og varig forankring af indsatser, aktiviteter og værktøjer, som dokumenteret styrker mental sundhed og forebygger mistrivsel på arbejdspladser.

Formidling og dagsordensættelse om mental sundhed – herunder den forretningsmæssige værdi af at skabe gode rammer for medarbejdernes mentale sundhed. Formidlingen kan rette sig mod arbejdspladser og de aktører, der understøtter dem.

Forskning, der skaber et stærkere vidensgrundlag for indsatserne.

Målsætninger

Vi vil bidrage til at:

  1. Arbejdsmarkeds- og brancheaktører får varigt mere viden og bedre værktøjer til at understøtte mental sundhed på arbejdspladser.
  2. Aktørerne aktivt deler viden og værktøjer med deres medlemmer og netværk.
  3. Viden og værktøjer om mental sundhed bliver en del af aktørernes egne systemer og tilbud.
  4. Kapaciteten og samarbejdet om mental sundhed styrkes i erhvervsfremmesystemet (regionale erhvervshuse, erhvervsklynger samt rådgivere som fx banker, revisorer, pensionsselskaber mv.).

Hvem kan søge?

Den primære målgruppe er aktører, som kan skabe forandringer i arbejdslivet og forankre nye løsninger i større skala, samt forskningsinstitutioner. Det kan være:

 Det kan være:

  • Brancheorganisationer
  • Forskningsinstitutioner
  • Faglige organisationer
  • Selvejende institutioner
  • Aktører i erhvervsfremmesystemet 
  • Virksomhedsklynger
  • Private eller selvejende organisationer. 

Enkelte arbejdspladser

En enkelt arbejdsplads kan søge og få støtte, hvis projektet i væsentligt omfang gavner andre end ansøgeren selv. Det kan for eksempel være et projekt, hvor en virksomhed afprøver en ny metode og efterfølgende deler viden og løsninger, så andre kan bruge dem.

Små, mellemstore og større virksomheder

Vi har særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Større virksomheder og offentlige aktører kan dog også deltage i indsatser og få støtte til udviklingsaktiviteter, som ellers kan være vanskelige at prioritere.

Større virksomheder kan desuden fungere som lokale kraftcentre, der spreder viden, eller som platforme for at afprøve løsninger, der kræver stor intern udviklingskapacitet.

Send ansøgning

Start din ansøgning til et projekt under Arbejdsliv for mennesker. 

Start ansøgning
P1A0008 Lille

Eksempler på projekter der har modtaget støtte

2026
N.E.X.T. Neurodiversitet, Erhverv og Trivsel ADHD-Foreningen modtager en bevilling på 5.732.037 kr. fra Velliv Foreningen til et nyt projekt, der skal hjælpe smv’er med at inkludere neurodivergente på arbejdspladserne.
2026
Rummelige uddannelser og arbejdspladser i det el-tekniske erhvervsliv EVU (El- og Vvs-branchens Uddannelses-sekretariat) modtager en bevilling på 3.587.631 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal skabe bedre trivsel og mental sundhed hos lærlinge i EL-branchen.
2026
Gearskifte i SMV'er til fremtidens arbejdskraft Videnshuset CABI modtager en bevilling på 7.360.967 kr. fra Velliv Foreningen til at gennemføre et udviklings- og forskningsprojekt i 35 SMV’er med fokus på leders trivsel.

Vurderingskriterier

Ansøgningerne vil blive vurderet af sekretariatet ud fra følgende kriterier: 

Strategisk match 

Er der et match mellem projektet, organisationen bag og Velliv Foreningens strategi? 

Idé og mål 

Har projektet en stærk idé og relevante aktiviteter, hvor det er klart beskrevet, hvilken forskel projektet gør og for hvem, og/eller hvilken nyskabende viden der bliver udviklet?  

Behov og projektkontekst 

Er der et stærkt og veldokumenteret behov for projektet i praksis, hvor forandringerne skal ske? 

Er det tydeligt beskrevet, hvilken faglig og praktisk viden, projektet bygger på, samt hvordan projektet supplerer eksisterende indsatser på området eller udvikler nye?' 

Forskning

Forskningsprojekter vil blive fagfællebedømt af eksterne sagkyndige med ekspertviden om det pågældende forskningsfelt.

Værdi  

Hvordan vurderes omkostninger i projektet i forhold til de potentielle gevinster, herunder fx hvor mange der får gavn af projektet på kort og langt sigt? Er støtte nødvendig, for at projektet bliver til noget? Vil støtte skabe værdi, som ellers ikke nås, fx øget kvalitet, skala eller tempo? 

Organisering, ejerskab og forankring  

Er der tilstrækkeligt med ejerskab, kompetencer og kapacitet bag projektet? Involveres de rette aktører og/eller interessenter? Er der et realistisk perspektiv for aktiviteternes langsigtede bæredygtighed?  

Spredning 

I hvilket omfang kan projektet på sigt gavne andre end deltagerne, og hvor godt er vejen til spredning af aktiviteter, læring eller anden langtrækkende gennemslagskraft beskrevet? 

Risiko 

Er tidsplan og budget realistisk? Er der væsentlige risici forbundet med projektet, jf. ovenstående kriterier? 

Krav og forventninger 

  • Støttede projekter skal skabe konkrete forandringer på arbejdspladserne og i det økosystem af erhvervsfremmeaktører, faglige foreninger, brancheforeninger mv., der omgiver dem, eller viden om dette. Derfor skal ansøgningen tydeligt dokumentere et ejerskab på alle relevante niveauer og dermed mulighed for langsigtet forankring. Dette kan for eksempel ske via underskrevne, forpligtende deltagererklæringer hos en substantiel andel af virksomheder og andre aktører forud for projektet start, så det er tydeligt, at der er behov for indsatsen i praksis. Endelig rekruttering af alle deltagere mv. kan godt indgå som del af projektets aktiviteter. 
  • Projektet skal være til gavn for virksomheder og andre typer af private og selvejende institutioner med op til 500 ansatte og eget cvr-nummer. Offentligt ejede arbejdspladser og store virksomheder med mere end 500 ansatte kan indgå i projekter, men kan ikke udgøre hele målgruppen for indsatsen.
  • Projektet skal evalueres, og det skal fremgå, hvilken evalueringsform der er valgt og hvorfor.
  • Støttede projekters resultater skal være frit og offentligt tilgængelige, og Velliv Foreningen kan ligesom alle andre gøre brug af projektets resultater. Også i forbindelse med konsulentfirmaers pro-jekter og forskningsprojekter skal Velliv Foreningen og offentligheden have fuld og fri adgang til og indsigt i rapporter, koncepter, materialer og resultater af projektet.
  • Timesatser skal følge et niveau svarende til udgifter til fuldtidsansatte (lønninger, pension og øvrige personaleomkostninger) inden for fagområdet og for konsulenter svarende til et rimeligt markedsniveau. Timesatserne gælder på ansøgningstidspunkt for hele det enkelte projekts levetid.
  • Hvis deltagende virksomheder selv står for specifikke dele af leverancen til projektet, kan der søges om bevilling til disse aktiviteter.
  • Egen- og medfinansiering er ikke obligatorisk, men vægtes positivt i vurderingen af ansøgningen.
  • Tidsforbrug hos interne medarbejdere, der er målgruppen for projektaktiviteter, kan ikke indgå som egenfinansiering. Fx deltagelse i workshop, ledertræning, trivselsundersøgelse m.m.
  • Velliv Foreningen forholder sig ikke til modtageres moms- og afgiftsmæssige individuelle forhold.

Yderligere krav og forventninger til forskningsprojekter 

  • For forskningsprojekter skal der indsendes CV’er på hele projektgruppen. 
  • Der gives overhead på 15 % til administration, husleje, IT og almindelige kontorartikler mv. Der kan derfor ikke søges om yderligere til dækning af sådanne udgifter.   
  • Velliv Foreningen er meget åbne over for samfinansiering, især i forbindelse med større forskningsprojekter.

Hvem kan ikke modtage støtte 

  • Privatpersoner.  
  • Organisationer uden CVR-nummer. 
  • Kommunale, regionale og statslige enheder uden eget unikt cvr-nummer. 
  • Kommercielle aktører og konsulenthuse, der ikke har et etableret samarbejde med en relevant organisation inden for fokusområdet.  
  • Uddelende fonde. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor ansatte i Velliv Foreningen er registreret ejer, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af bevillingen. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor bestyrelsesmedlemmer i Velliv Foreningen er registrerede ejere, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af en bevilling. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens uddelingsudvalg er ejer, ansat eller kan drage fordel af en bevilling. 
  • Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er ejer samt projekter, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er kontaktpersoner, fremgår af budgettet eller på anden vis har en aktiv rolle.  

Inden for fokusområdet støttes ikke

  • Projekter, der ikke adresserer mental sundhed i relation til arbejdspladsen, arbejdslivets rammer eller arbejdende mennesker. 
  • Projekter, hvor der ikke er et potentiale for spredning eller skalering til andre arbejdspladser eller brancher. 
  • Projekter, hvor det primære sigte er de fysiske rammer eller sundhed på arbejdspladsen.   
  • Projekter, der alene kommer offentlige arbejdspladser til gavn.  
  • Projekter, der alene kommer større virksomheder (over 250 ansatte) til gavn.  
  • Projekter, der foregår udenfor rigsfællesskabets grænser.  
  • Aktiviteter, der er kerneopgaver for stat, regioner eller kommuner. 

Skabeloner og vejledninger

Alle skabeloner og vejledninger til brug for ansøgning, afrapportering samt vilkår, kan du finde her.

Skabeloner og vejledninger