Arbejdsliv for mennesker

Det vil vi

Vi vil styrke arbejdspladsernes muligheder for at skabe mentalt sunde arbejdsliv. Det gør vi især ved at opbygge viden, kompetencer og handlekraft hos de aktører, der omgiver og understøtter arbejdspladserne. Det kan være brancheorganisationer, faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer, erhvervshuse og andre dele af erhvervsfremmesystemet.

To prioriterede indsatsområder

Tidlig forebyggelse

Vi vil styrke arbejdspladsernes evne til systematisk at forebygge stress og skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø. Det handler blandt andet om at udvikle:

• et fælles sprog om mental sundhed
• kompetent ledelse
• gode arbejdskulturer
• stærke arbejdsfællesskaber
• psykologisk tryghed
• et vedvarende fokus på trivsel
• betydningen af AIs implementering på arbejdspladserne

Indsatserne skal også omfatte ledernes eget arbejdsliv og mentale sundhed.

Arbejde i svære livssituationer

Vi prioriterer også indsatser, der gør arbejdspladser bedre i stand til at rumme og støtte medarbejdere, som varigt eller i en periode har nedsat arbejdsevne. Det kan være erhvervsaktive, der samtidig hjælper nærtstående pårørende, eller det kan være grupper som neurodivergente medarbejdere. Den rette støtte kan forebygge sygemelding og i værste fald tab af erhvervsevne. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor mange sektorer mangler arbejdskraft.

Vi støtter

Udvikling, udbredelse og varig forankring af indsatser, aktiviteter og værktøjer, som dokumenteret styrker mental sundhed og forebygger mistrivsel på arbejdspladser.

Formidling og dagsordensættelse om mental sundhed – herunder den forretningsmæssige værdi af at skabe gode rammer for medarbejdernes mentale sundhed. Formidlingen kan rette sig mod arbejdspladser og de aktører, der understøtter dem.

Forskning, der skaber et stærkere vidensgrundlag for indsatserne.

Målsætninger

Vi vil bidrage til at:

1. Arbejdsmarkeds- og brancheaktører får varigt mere viden og bedre værktøjer til at understøtte mental sundhed på arbejdspladser.
2. Aktørerne aktivt deler viden og værktøjer med deres medlemmer og netværk.
3. Viden og værktøjer om mental sundhed bliver en del af aktørernes egne systemer og tilbud.
4. Kapaciteten og samarbejdet om mental sundhed styrkes i erhvervsfremmesystemet (regionale erhvervshuse, erhvervsklynger samt rådgivere som fx banker, revisorer, pensionsselskaber mv.).

Hvem kan søge?

Den primære målgruppe er aktører, som kan skabe forandringer i arbejdslivet og forankre nye løsninger i større skala, samt forskningsinstitutioner. Det kan være:

 Det kan være:

• Brancheorganisationer
• Forskningsinstitutioner
• Faglige organisationer
• Selvejende institutioner
• Aktører i erhvervsfremmesystemet 
• Virksomhedsklynger
• Private eller selvejende organisationer. 

Enkelte arbejdspladser

En enkelt arbejdsplads kan søge og få støtte, hvis projektet i væsentligt omfang gavner andre end ansøgeren selv. Det kan for eksempel være et projekt, hvor en virksomhed afprøver en ny metode og efterfølgende deler viden og løsninger, så andre kan bruge dem.

Små, mellemstore og større virksomheder

Vi har særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Større virksomheder og offentlige aktører kan dog også deltage i indsatser og få støtte til udviklingsaktiviteter, som ellers kan være vanskelige at prioritere.

Større virksomheder kan desuden fungere som lokale kraftcentre, der spreder viden, eller som platforme for at afprøve løsninger, der kræver stor intern udviklingskapacitet.

Ansøgningerne vil blive vurderet af sekretariatet ud fra følgende kriterier: 

Strategisk match 

Er der et match mellem projektet, organisationen bag og Velliv Foreningens strategi? 

Idé og mål 

Har projektet en stærk idé og relevante aktiviteter, hvor det er klart beskrevet, hvilken forskel projektet gør og for hvem, og/eller hvilken nyskabende viden der bliver udviklet?  

Behov og projektkontekst 

Er der et stærkt og veldokumenteret behov for projektet i praksis, hvor forandringerne skal ske? 

Er det tydeligt beskrevet, hvilken faglig og praktisk viden, projektet bygger på, samt hvordan projektet supplerer eksisterende indsatser på området eller udvikler nye?' 

Forskning

Forskningsprojekter vil blive fagfællebedømt af eksterne sagkyndige med ekspertviden om det pågældende forskningsfelt.

Værdi  

Hvordan vurderes omkostninger i projektet i forhold til de potentielle gevinster, herunder fx hvor mange der får gavn af projektet på kort og langt sigt? Er støtte nødvendig, for at projektet bliver til noget? Vil støtte skabe værdi, som ellers ikke nås, fx øget kvalitet, skala eller tempo? 

Organisering, ejerskab og forankring  

Er der tilstrækkeligt med ejerskab, kompetencer og kapacitet bag projektet? Involveres de rette aktører og/eller interessenter? Er der et realistisk perspektiv for aktiviteternes langsigtede bæredygtighed?  

Spredning 

I hvilket omfang kan projektet på sigt gavne andre end deltagerne, og hvor godt er vejen til spredning af aktiviteter, læring eller anden langtrækkende gennemslagskraft beskrevet? 

Risiko 

Er tidsplan og budget realistisk? Er der væsentlige risici forbundet med projektet, jf. ovenstående kriterier? 

Inden for fokusområdet støttes ikke

• Projekter, der ikke adresserer mental sundhed i relation til arbejdspladsen, arbejdslivets rammer eller arbejdende mennesker. 
• Projekter, hvor der ikke er et potentiale for spredning eller skalering til andre arbejdspladser eller brancher. 
• Projekter, hvor det primære sigte er de fysiske rammer eller sundhed på arbejdspladsen.   
• Projekter, der alene kommer offentlige arbejdspladser til gavn.  
• Projekter, der alene kommer større virksomheder (over 250 ansatte) til gavn.  
• Projekter, der foregår udenfor rigsfællesskabets grænser.  
• Aktiviteter, der er kerneopgaver for stat, regioner eller kommuner.