Nyhed 3.05.2021

Bonuskroner er på vej til medlemmer

Alle medlemmer, der var kunder i Velliv både den 31. december 2020 og den 25. marts 2021, kan nu glæde sig til bonus. Samtidig styrker Velliv Foreningen mental sundhed med 70 mio. kr.
grafikGRAFIK VELLIV copy 3@2x-100.jpg

I løbet af de kommende 14 dage vil medlemmer i Velliv Foreningen modtage et brev i deres e-Boks eller postkasse med deres personlige bonusbeløb, hvis de kvalificerer sig til bonus. Beløbet kan også ses i Vellivs app fra midten af maj. 
Det er foreningens repræsentantskab der har besluttet, at udbetale 280 mio. kr. i bonus til medlemmerne af overskuddet i 2020. Der afsættes også 70 mio. kr. til almennyttige uddelinger, der har fokus på at styrke mental sundhed. De almennyttige uddelinger støtter blandt andet udvikling af metoder og værktøjer til at styrke den mentale sundhed på din arbejdsplads, styrke trivslen gennem civilsamfundsprojekter og gøre os klogere gennem forskningsprojekter. 

Corona-nedlukning, on-boarding og Danmarks Mentale Sundhedsdag

Hjemmearbejde under corona-nedlukningen, råd til on-boarding af førstegangsansatte og deltag i Danmarks Mentale Sundhedsdag. Læs også mere om hvilke projekter de almennyttige uddelinger har støttet. 

Se mere om støttede projekter.