Nyhed 1.10.2018

20 mio. kr. uddelt til mental sundhed

Velliv Foreningen har gennemført den første større uddelingsrunde til projektansøgninger, der skal styrke danskernes mentale sundhed. I alt 20 projekter fik samlet over 20 mio. kr. i støtte til både mindre lokale aktiviteter, indsatser på arbejdspladser og større flerårige forskningsprojekter.
NorLiv-875x492-iStock-508143504.jpg

”Interessen for at søge midler har været overvældende, og vi har fået ansøgninger for over 186 mio. kr. Det har været spændende at se de mange gode og nytænkende projekter, der har taget fat i udfordringerne med at forebygge stress, mistrivsel og symptomer på depression og angst," siger Lars Bo Pedersen, programchef i Velliv Foreningen.

Velliv Foreningens bestyrelse behandlede i alt 64 ansøgninger til uddelingsrunden i september. Antal bevillinger fordelt på indsatsområder og samlede bevilgede beløb ser således ud:

• Indsatsområde 1 (lokale indsatser): 5 bevillinger til samlet 233.000 kr.
• Indsatsområde 2 (forskning & formidling): 4 bevillinger til samlet 4.100.000 kr.
• Indsatsområde 3 (arbejdspladsindsatser): 7 bevillinger til samlet 10.984.600 kr.
• Indsatsområde 2, forskning: 3 bevillinger til samlet 4.972.350 kr.
• Indsatsområde 3, forskning: 1 bevilling til 206.850 kr.

”Det er første gang vi uddeler et antal større bevillinger, og det har været meget lærerigt for både bestyrelsen og sekretariatet at se, hvordan ansøgerne matcher vores indsatsområder og målsætninger. Vi har undervejs fået præciseret en række retningslinjer, som fremover gør det lettere for ansøgere at få beskrevet projekterne”, siger Lars Bo Pedersen.

Læs mere om at søge støtte til mental sundhed

Læse mere om de præciserede retningslinjer

I den kommende tid vil flere af de støttede projekter blive præsenteret på Velliv Foreningens hjemmeside og facebook, så vores medlemmer og ikke mindst de kommende ansøgere kan finde inspiration.

Velliv Foreningen har næste uddelingsrunde i december 2018. Ansøgningsfrist er d. 29. oktober. Den samlede ramme til uddelinger er 92 mio. kr. frem til og med runde 3 med ansøgningsfrist d. 4. februar 2019.