Trivselsapps

I de senere år er en række apps og online-værktøjer, der kan måle trivsel, arbejdsglæde eller stress kommet på markedet. Velliv Foreningen har undersøgt, hvad de har at tilbyde. Er en trivsels-app noget for jeres arbejdsplads? Velliv Foreningen har testet syv online trivsels-værktøjer.

Lille App Foto

Sådan har vi testet

Testen er gennemført af Implement Consulting Group og TeamArbejdsliv for Velliv Foreningen med hjælp fra danske SMV'er.

Sådan har vi testet

Mental sundhed kan blive konkret med en trivselsapp

Mental sundhed kan være svært at få greb om, men i de forskellige online værktøjer og apps bliver det meget konkret, hvordan man kan komme i gang med samtalen. Derfor kan sådanne værktøjer være en god måde at komme i gang med at arbejde med trivslen. Det kan dog ikke stå alene, men kan være afsæt for en god dialog mellem leder og medarbejdere og bruges til at sætte mål, igangsætte handlinger og følge op på forbedringer i forhold til den mentale sundhed.

En ny kultur

At indføre målinger med online værktøjer eller apps kan være med til at starte en kulturændring i organisationen, fordi det med ét bliver legitimt og muligt at tage spørgsmål op om problemer og ønsker som har betydning for den mentale sundhed på arbejdspladsen.

En kontinuerlig samtale

Systemerne tilbyder minimålinger hver uge eller hver 14. dag, og giver organisationen et fælles sprog for trivsel. Den høje grad af hyppighed kan gøre det nemt at anvende og handle på med små løsninger, man sætter i gang lige nu og her. Det giver en mulighed for at gribe hverdagsbegivenheder og gøre noget ved dem, i stedet for kun at samle op i APV (arbejdspladsvurderinger) MUS (medarbejderudviklingssamtaler) eller lignende. Flere af de digitale værktøjer foreslår også konkrete handlemuligheder.

Lederudvikling

Flere af systemerne kan hjælpe HR-afdelingen (hvis man har det) i at understøtte lederne. Fordi man får konkret data og værktøjer at arbejde ud fra. Dermed kan det understøtte en bedre dialog om lederens kompetencer og behov for efteruddannelse.

Hvad kræver det

Det kræver en grundig introduktion og implementering af det værktøj, man vælger, og at der samles op på resultater på møder og i dialog mellem leder og medarbejder. Det er helt afgørende, at personaleledere bruger resultaterne, ellers bliver det ligegyldigt. 

Anonymitet

Det varierer fra tjeneste til tjeneste, hvor mange medarbejderbesvarelser, der skal være indsendt, før lederen får adgang til data. Fuldstændig anonymitet kan være svært, hvis data frigives allerede ved tre eller fem besvarelser. 

Webinar om trivselsapps

På webinaret optrådte: Henrik Ankerstjerne Eriksen, TeamArbejdsliv Anders Justian, Implement Consulting Group Sara Lorentzen, Dansk Stillads Service Connie Riskær-Smidt, IDA, Ingeniørforeningen