Tilskud. 30.000 til Gratiskoncerter for ældre, ensomme og demente

Ansøger
Vindingekoret
Bevilling
DKK 30.000
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Sang mod ensomhed
Frivillig foreningen Vindingkoret består af sangglade frivillige kræfter med et stort hjerte for musik og medmenneskelighed. Koret fungerer som et socialt frirum, hvor deltagerne ikke blot synger sammen, men også opbygger stærke relationer og får forbedret deres mentale sundhed.
Med det nye tilskud, ønsker Vindingkoret at dele sangglæden med andre, der har brug for lyspunkter og positive oplevelser i deres hverdag.
Koret er for ældre, der oplever ensomhed i hverdagen og formålet er derfor, at skabe fællesskab og bryde den sociale isolation gennem sang.
Et ønske om at give tilbage
Koret bygger på en tro på, at musik kan gøre en forskel – ikke kun for dem, der lytter, men i høj grad også for dem, der synger. Derfor går bevillingen fra Velliv Foreningen til dels som tilskud til den ugentlige sangaften men også til afholdelse af gratis koncerter for ældre, ensomme og demente i Nyborg lokalsamfund.
Koncerterne kommer til at afholdes i Sportshallerne i Nyborg kommune, Bastionen i
Nyborg, Torvet i Nyborg, på plænen ved Hesselhuset i Nyborg og i forsamlingshuse og i kirker.
Koret håber, at flere ældre vil opdage glæden ved at deltage og opleve, hvordan sangen kan skabe en ny hverdag med mere livskvalitet og mindre ensomhed og social isolation.