Velliv Foreningen prioriterer i strategi 2026-29 større projekter med mulighed for solid dokumentation og varig effekt i stor skala, men vi har samtidig gode erfaringer med at støtte små, lokale foreningers arbejde, og vil derfor fortsat have en øremærket pulje til dette.
Puljen Fælles i fodfæste støtter lokale aktiviteter med sigte på det arbejdende menneskes mentale sundhed med beløb inden for rammen 50.000-150.000 kr. Puljen har andre rammer for ansøgningsprocessen end fokusområdet i øvrigt med bl.a. faste ansøgningsfrister og ansøgningsskema.
Målsætninger
-
Civilsamfundsorganisationer har øget og varig kapacitet i form af landsdækkende indsatser, aktiviteter og tilbud med dokumenterede virkninger i forhold til at støtte arbejdende mennesker i svære livsvilkår/livssituationer.
-
Civilsamfundsorganisationer tilbyder aktiviteter, indsatser og værktøjer, der hjælper arbejdende mennesker i svære livsvilkår/livssituationer med at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet.
-
Flere initiativer bygger bro og sikrer samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer og arbejdspladser om mental sundhed for arbejdende mennesker i svære livsvilkår og livssituationer.
Velliv Foreningen ønsker med civilsamfundspuljen at styrke lokale fællesskaber i civilsamfundet, der hjælper mennesker med at have mentalt sunde liv, hvor arbejde indgår som en balanceret del. Vi styrker civilsamfundets muligheder for at understøtte, at flere lever hele liv i balance, og at udfordringer, der opstår uden for arbejdslivet, håndteres med henblik på at bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og gode arbejdsliv.
Vi støtter initiativer, der bygger bro mellem civilsamfundet, arbejdspladserne og økosystemet rundt om dem. Vi støtter civilsamfundets fællesskaber, særligt med fokus på at styrke den mentale sundhed og arbejdsevnen hos arbejdende mennesker, der står i svære livssituationer, og hvor støtte fra civilsamfundet kan hjælpe til at finde eller bevare fodfæste i arbejdslivet.
Målgruppe for indsatser
Målgruppen er danskere i den erhvervsaktive alder 18-75 år, der er i arbejde eller på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan være mennesker med job, Målgruppen er arbejdende mennesker, der oplever udfordringer i livet, som udfordrer deres tilknytning til arbejdslivet.
Det er ikke et krav, at det pågældende arbejde er lønnet – indsatser målrettet frivilliges mentale trivsel i deres hverv kan også komme i betragtning.
Målgruppen for indsatserne skal være det arbejdende menneske i alderen 18-75 år. Det betyder at børn og unge fortsat ikke kan ikke være målgruppe for en indsats, det samme gælder. Derudover kan seniorer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller frivillighvervet fortsat heller ikke være målgruppe.
Ansøgermålgruppe
Dem, der kan søge puljen, er organisationer i og omkring civilsamfundet, som laver indsatser målrettet danskere i den erhvervsaktive alder. Dette kan være civilsamfundsaktører, patientforeninger, socialøkonomiske virksomheder, borgerinitiativer og lignende. Kommercielle aktører såsom enkeltmandsvirksomheder kan indgå i projekter, men kan ikke være ansøger. Det handler om, at vi vil sikre en relevant at viden forankres tæt på målgruppen efter projektet.
Hvor meget kan man søge?
Man kan søge mellem 50.000 og 150.000 kr. under puljen – det er hverken muligt at søge om et lavere eller højere beløb. Der er en årlig pulje på 8.000.000 kr.
Vurderingskriterier
Ansøgningerne vil blive vurderet af sekretariatet, men det er Velliv Foreningens uddelingsudvalg, der træffer afgørelsen. inden udsendelse til uddelingsudvalget. Vurderingen vil blive opsummeret i en indstilling på ca. en halv side.
Ansøgningerne vil blive vurderet på følgende parametre:
-
Strategisk match: Er der et match mellem projektet, organisationen bag og Velliv Foreningens strategi?
-
Ide og mål: Har projektet en stærk ide og relevante aktiviteter, hvor det er klart beskrevet, hvilken forskel projektet gør og for hvem? Er det tydeligt beskrevet, hvilken faglig og praktisk viden, projektet bygger på, samt hvordan projektet supplerer eksisterende indsatser på området eller udvikler nye?
-
Værdi: Er der balance imellem omkostninger og gevinster? Er støtte nødvendig, for at projektet bliver til noget? Vil støtte skabe værdi, som ellers ikke nås, fx øget kvalitet, skala eller tempo?
-
Forankring: Er der relevante overvejelser omkring aktiviteternes forankring hos deltagerne og videreførelse af aktiviteterne? Er der et realistisk perspektiv for aktiviteternes langsigtede bæredygtighed?
-
Risiko: Er der tilstrækkelige og relevante kompetencer og kapacitet involveret i projektet? Har organisationen bag erfaring med lignende projekter? Er tidsplan og budget realistisk? Er der væsentlige risici forbundet med projektet?
Krav og forventninger
-
Velliv Foreningen støtter ikke allerede igangsatte aktiviteter eller projekter, hvor slutdatoen falder inden svar udsendes.
-
Projektet skal have lokal forankring fastholdes. Dette betyder, at projektet skal have en klar geografisk meningsfuld afgrænsning. Dette kan være inden for en region eller et område defineret af ansøger. Hovedorganisationen kan dog fortsat sende en ansøgning på vegne af en eller flere lokalafdelinger og fungere som administrativ projektholder.
-
Løn- og honorarsatser: Niveauet skal følge et rimeligt niveau svarende til lønninger af fuldtidsansatte inden for fagområdet og for konsulenter svarende til markedsniveauet. Det er op til ansøger at motivere, hvis der afviges markant fra dette, og det er fortsat en del af vurderingen, om gevinsterne ved projektet svarer overens med omkostningerne.
Det støtter vi ikke
-
Enkeltstående udflugter og festlighedsarrangementer
-
Sportsaktiviteter med primært fysisk sigte
-
Psykoterapi og behandlingsaktiviteter uden tydelig kobling til arbejdsliv
-
Aktiviteter der er kerneopgaver for stat, regioner eller kommuner
-
Projekter, der alene handler om anskaffelser
-
Aktiviteter hvor målgruppen er under 18 år
-
Seniorer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller frivillighvervet
-
Byggeri og anlæg
-
Forkyndende eller partipolitiske projekter
-
Aflønning af fundraisere
Hvem kan ikke modtage støtte
-
Virksomheder og organisationer, hvor ansatte i Velliv Foreningen er registreret ejer, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af bevillingen.
-
Virksomheder og organisationer, hvor bestyrelsesmedlemmer i Velliv Foreningen er registrerede ejere, ansat eller på anden vis kan drage økonomisk fordel af en bevilling.
-
Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens uddelingsudvalg er ejer, ansat eller kan drage fordel af en bevilling.
-
Virksomheder og organisationer, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er ejer samt projekter, hvor medlemmer af Velliv Foreningens repræsentantskab er kontaktpersoner, fremgår af budgettet eller på anden vis har en aktiv rolle.
-
Privatpersoner.
-
Organisationer uden CVR-nummer.
-
Uddelende fonde.