Fælles trivselsdag for frivillige ungerådgivere i headspace

Foreningen Det Sociale Netværk modtager en bevilling på 57.500 kr. fra Velliv Foreningen til at afholde en fælles trivselsdag for deres frivillige i headspace.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Foreningen Det Sociale Netværk

CVR-nr: 31920124

Bevilling

DKK 57.500

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Fælles trivselsdag

Frivillige i headspace-centre arbejder hver dag for at møde unge med gratis, anonym rådgivning, hvor de lytter og hjælper unge med at finde løsninger på deres udfordringer. 

Det Sociale Netværk inviterer derfor 80 frivillige fra fire af deres centre i Holbæk, Roskilde, Kalundborg og Slagelse til en fælles trivselsdag.

Trivselsdagen indebærer oplæg, workshops, teambuilding og fællesspisning. Formålet med dagen, er at styrke både det faglige og sociale fællesskab blandt de frivillige. 

Styrket sammenhold og fastholdelse af frivillige

Når rådgiverne føler sig motiverede og værdsatte, øges sandsynligheden for, at de bliver i længere tid som en del af fællesskabet.

Trivselsdagen skal derfor være med til at fastholde de frivillige og samtidig styrke de lokale bånd i de fire headspace-centre. Det sociale fællesskab, der skabes gennem fælles oplevelser, har stor betydning for arbejdsglæde og samarbejde.

Ved at investere i de frivilliges trivsel sikrer man også en bæredygtig indsats for unges mentale sundhed. Trygge relationer mellem frivillige, ansatte og unge er fundamentet for headspace, og trivselsdagen bliver et vigtigt skridt i at styrke det fundament.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps