Styrkelse af udsatte minoritetsetniske kvinders trivsel 2

Integrationshuset Kringlebakken modtager en bevilling på 57.600 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der er særligt gavnligt for kvinder med minoritetsetnisk baggrund, som lever med psykiske udfordringer som angst, depression og PTSD.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Integrationshuset Kringlebakken

CVR-nr: 25055535

Bevilling

DKK 57.600

Projektperiode

2025 - 2026

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

En støtte med minoritetsetnisk baggrund

Projektet bygger videre på et tidligere projekt støttet af Velliv Foreningen som nu kan fortsætte og udvikles, så endnu flere kvinder får mulighed for at styrke deres mentale og fysiske trivsel.

Formålet er at mindske psykisk mistrivsel og give deltagerne redskaber til at forstå og håndtere stress, smerter og traumereaktioner. 

Projektet retter sig mod kvinder i alderen 20–50 år, der benytter Kringlebakken. Mange af deltagerne har flygtningebaggrund eller lever i sårbare familierelationer præget af vold, isolation eller usikkerhed omkring opholdstilladelse. Fælles for dem er et behov for støtte til at finde ro, styrke og tro på egne ressourcer.

Behandling, undervisning og bevægelse

Gennem undervisning, behandling og bevægelse skal kvinderne opnå større kropsbevidsthed, afspænding og mestring af hverdagen. Erfaringerne fra det tidligere projekt viser, at denne kombination skaber markant forbedring i kvindernes velvære og evne til at indgå i sociale fællesskaber.

Tilsammen skal de tre indsatsområder, undervisning, behandling og bevægelse, styrke kvindernes mentale sundhed og skabe bedre forudsætninger for deltagelse i samfundslivet. 

I alt skal 30 kvinder deltage i forløbet og når de får muligheden for at arbejde med både krop og sind i trygge rammer, kan de lægge fundamentet for et liv med større trivsel, handlekraft og håb for fremtiden.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps