Rådgivning for pårørende til voldsudsatte kvinder

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal støtte pårørende til voldsudsatte kvinder.

Velliv Lokal Trivsel

Ansøger

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

En bedre støtte 

Det kan være psykisk belastende at være tæt på en person, der oplever vold, og mange pårørende har brug for rådgivning i at håndtere de følelsesmæssige udfordringer, det medfører. 

Pårørende spiller derudover en afgørende rolle i den voldsudsattes vej ud af volden. De kan forkorte tiden i den skadelige relation og fungere som et vigtigt netværk både under og efter volden.

Dette projekt har derfor til formål at støtte denne målgruppe. Det vil man gøre gennem et nyt samtaleforløb, hvor de pårørende får mulighed for at få konkrete redskaber til at passe på sig selv og samtidig være en bedre støtte for den voldsudsatte. 

Individuelle samtaler og gruppeforløb

Indsatsen består af fleksible pårørendeforløb, hvor deltagerne kan få mellem én og tre timers samtaler afhængigt af deres behov. Forløbet tilpasses den voldsudsattes situation og de udfordringer, den pårørende står overfor, så støtten bliver så relevant som mulig.

Både individuelle samtaler og gruppeforløb vil være en del af indsatsen. Mens de individuelle samtaler giver mulighed for personlig sparring, kan gruppeforløbene skabe et fællesskab, hvor pårørende kan dele erfaringer og støtte hinanden.

Projektet skal dermed ikke kun forbedre den pårørendes mentale sundhed, men også bidrage til at styrke netværket omkring den voldsudsatte. Projektet varer seks måneder og forventes at hjælpe 20 pårørende. 

 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps