Skydning for Livskvalitet

Nibe og Omegns Skyttekreds modtager en bevilling på 19.500 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der sigter mod at forbedre mental sundhed og fællesskab i lokalsamfundet.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Nibe og Omegns Skyttekreds

Bevilling

DKK 19.500

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Nordjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Mental og social styrkelse

Nibe og Omegns Skyttekreds oplever en stigende tendens til, at borgere i lokalsamfundet kæmper med psykiske udfordringer som stress, social isolation, lavt selvværd og mangel på meningsfulde relationer.

Formålet med dette projekt er derfor at hjælpe disse borgere og skabe et støttende fællesskab og tilbyde værktøjer til bedre stresshåndtering.

Det vil man gøre ved at oprette et forløb med skydetræning som omdrejningspunkt for at fremme fællesskab og robusthed. 

Et kombineret fokus

Programmet omfatter ikke kun skydningstræning, men også en række mentale sundhedsøvelser som mindfulness, vejrtrækningsøvelser og afspændingsteknikker. Dette kombinerede fokus skal styrke deltagernes velvære og ruste dem til at håndtere hverdagens udfordringer bedre.

Desuden vil deltagerne have mulighed for at deltage i fælles måltider, sociale arrangementer og teambuildingsøvelser, som er designet til at fremme sociale relationer og samhørighed.

Det estimeres, at i alt 114 personer kan deltage i forløbet, som løber fra 1. oktober 2024 til 1. maj 2025. Forløbet varer altså et halvt år, hvorefter deltagerne tilbydes opfølgende aktiviteter og sociale arrangementer for at vedligeholde fællesskabet og deres mentale sundhed.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps