Trivsel gennem fælles aktiviteter med samtaler, dans og bevægelse

Bydelsmødre Ballerup modtager 43.536 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til en indsats, der har til formål at afhjælpe ensomhed og isolation blandt kvinder, fortrinsvis med anden herkomst end dansk.

bydelsmødre ballerup2.jpg

Ansøger

Bydelsmødre Ballerup

Bevilling

DKK 43.536

Projektperiode

2023 - 2023

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2022

Social isolation

De seneste par år, bl.a. som følge af Covid19 nedlukninger, er den sociale isolation blandt kvinder, som i forvejen har et begrænset netværk, steget. Dette har også været tendensen i Ballerup, hvor ca. hver tredje kvinde fra målgruppen har henvendt sig til det kommunale system og bedt om hjælp. Herefter bliver kvinderne henvist til Bydelsmødre Ballerup. 

Bydelsmødre Ballerup er en foreningen drevet af kvinder med minoritetsbaggrund, som gennem frivilligt arbejde støtter andre kvinder og familier til et godt liv i Ballerup. Grundet den stigende mistrivsel hos foreningens målgruppe, starter Bydelsmødre Ballerup nu et nyt projekt, som skal afhjælpe kvinderne ud af isolation og ensomhed. 

Fællesskab, coaching og bevægelse

Ansøger og bydelsmor, konsulent og sundhedsformidler, Miasser Hawwa, skriver at målet med indsatsen er: "At mødes med ligesindede, samtale, dele glæder og sorger, eller bare udveksle oplevelser og erfaringer. Det skaber et fællesskab, giver livskvalitet og fremmer sundhed. Indimellem vil der være fokus på dans, musik og bevægelse, da disse aktiviteter har en positiv indflydelse på hjernen og mental styrke. Det giver en sund måde at leve og forholde sig til omverden på. Denne ressource kan bruges både når man sidder fast i det gamle mønstre og når presset bliver for stort i hverdagen.".

Projektets aktiviteter kommer til at bestå af:

1. Mental afslapning med fokus på løsning af fysiske og psykiske spændinger.

2. Træning af sociale og følelsesmæssige kompetencer.

3. Hjælp til at ændre den negative tankegang, til en kreativ strategi for håndtering af problemer.

4. Coaching for at understøtte kvinderne i bearbejdning af reaktioner og kropslige oplevelser.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps