Skabertrang - kreativt værksted for psykisk sårbare
Ansøger
Aftenskolen Fountain House
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2024 - 2025
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
Styrkelse gennem kreativt fællesskab
Projektet, der har modtaget støtte, retter sig mod en målgruppe af mennesker med psykiske lidelser, hovedsageligt uden for arbejdsmarkedet, som kan have udfordringer med at håndtere hverdagen.
Fountain House vil fastholde et allerede eksisterende tilbud om ugentlige åbne værksteder, der har vist sig at være en positiv og gavnlig oplevelse for deltagerne, hvorfor bevillingen skal bruges til dette.
Den kreative tilgang har vist sig at have terapeutiske fordele og kan fungere som et vigtigt redskab til at håndtere psykiske udfordringer. Gennem kunstnerisk udfoldelse ønsker Fountain House at bidrage til deltagerne trivsel og samtidig nedbryde barrierer om psykisk sundhed.
Opretholdelse af tilbud
Velliv Foreningen har tidligere støttet Fountain Houses kreative værksted. Den seneste støtte skal hjælpe med at opretholde det gratis værkstedstilbud og sikre, at så mange som muligt kan drage fordel af de kreative aktiviteter.
Projektet, der forventes at strække sig fra starten af 2024 og året ud, sigter mod at skabe et kreativt rum, hvor deltagerne kan udtrykke sig kunstnerisk og samtidig opbygge meningsfulde forbindelser med andre.