Sjællandsgade Bad x Bydelsmødre 2026
Ansøger
Foreningen Sjællandsgade Bad
CVR-nr: 34758360Bevilling
DKK 30.480
Projektperiode
2026 - 2026
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Sauna skal styrke isolerede kvinder
I samarbejde med Bydelsmødre afholdes syv aftenarrangementer i 2026, hvor op mod 140 kvinder inviteres ind i et trygt fællesskab.
Målgruppen er kvinder, som i høj grad lever isoleret fra det omkringliggende samfund. Projektet skal give dem mulighed for at mødes i rolige og tillidsfulde rammer, hvor de kan opbygge relationer og opleve fællesskab.
Med afsæt i Bydelsmødrenes erfaringer med målgruppen er ambitionen at skabe et rum, hvor kvinderne føler sig velkomne og trygge, og hvor mental trivsel styrkes gennem nærvær og samvær.
Rolige rammer giver plads til nærvær
Hvert arrangement indledes med kaffe, te og snacks, inden deltagerne får adgang til Sjællandsgade Bads faciliteter. Her kan de benytte karbade med badeolier, sauna med gus og koldtvandskar i historiske og stemningsfulde omgivelser.
Efterfølgende samles kvinderne om at anrette og dele et fælles måltid. Omgivelserne giver plads til både afslapning og samtale og skaber en naturlig ramme for at lære hinanden at kende.
Projektet kombinerer dermed fysisk velvære med sociale aktiviteter. Målet er, at kvinderne oplever øget ro, fællesskab og livskvalitet og får nye muligheder for at indgå i sociale relationer både under og efter forløbet.