Bydelsmødre

Foreningen Sjællandsgade Bad modtager i samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar en bevilling på 29.320 kr. fra Velliv Foreningen til en indsats for kvinder med minoritetsbaggrund fra Nørrebro, Nordvest og lignende områder.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Foreningen Sjællandsgade Bad

Bevilling

DKK 29.320

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

En støtte til minoritetskvinder 

Målgruppen for dette projekt består af kvinder med minoritetsbaggrund, som bor på Nørrebro eller i Nordvest, og som har brug for både et pusterum fra det daglige og muligheden for at deltage i et fællesskab. 

Drivkræfterne hos Bydelsmødrene er kvinder, der selv har oplevet isolation, men som har fundet vej ind i det danske foreningsliv og nu forsøger at hjælpe andre med at opleve fællesskabets goder.

Målet med projektet er således, gennem en inviterende tilgang med skræddersyede aktiviteter, at skabe et rum, hvor kvinderne kan styrke deres sociale netværk og føle sig inkluderet i lokalsamfundet.

Selvforkælelse og samvær 

Projektet består af seks badedage, hvor kvinderne ved ankomsten kl. 17 bydes velkommen med kaffe, kage og snacks, før de kan nyde karbade med badeolie og sauna.

Hvis kvinderne ikke ønsker, at være med til at bade, har de mulighed for at deltage i tilberedningen af et let aftensmåltid, som serveres senere på aftenen. Fonden for Socialt Ansvar inviterer relevante kvinder, som de har kontakt med, til at deltage i indsatsen.

Det forventes, at 120 personer vil drage fordel af indsatsen, som afvikles i løbet af 2024.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps