Seminar for kvinder der har haft graviditetstab
Ansøger
Patientforeningen Fertilitet og Tab
Bevilling
DKK 60.000
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
Hjælp til kvinder i sorg
Et graviditetstab er en betydningsfuld og smertefuld oplevelse, som mange bærer med sig gennem hele livet. Kvinder, der gennemgår graviditetstab, påvirkes ofte betydeligt, og på trods af dette er der meget begrænset hjælp og støtte til rådighed
Patientforeningen Fertilitet og Tab er dagligt i kontakt med denne målgruppe, der efterspørger muligheden for at mødes med andre i samme situation samt metoder til at håndtere de psykiske konsekvenser af graviditetstab, herunder depression, angst, stress, ensomhed og belastningsreaktioner.
Projektet vil støtte kvinderne gennem et to-dages seminar, som tilbyder dem, der har oplevet graviditetstab, mulighed for at mødes i et fællesskab med det formål at lindre følelser af ensomhed, isolation, skam og sorg.
Terapeutiske værktøjer
Under seminaret vil man introducere deltagerne for metoder som compassion, mindfulness og kreativitet for at styrke deres mentale sundhed. Seminarer som disse er afgørende for at adressere de psykiske udfordringer og skabe et trygt rum for samvær og støtte.
Compassiontræning styrker håndteringen af svære følelser og evnen til selvomsorg, hvilket er afgørende både for individet og for parforholdet, der ofte udfordres ved graviditetstab. Mindfulnesstræning forbedrer opmærksomhed og kropsforbindelse, mens dykkelse i kreative processer fremmer flow, der skaber en tilstand af meningsfuld selvglemme.
Projektet repræsenterer ikke kun en støtteindsats, men også en innovativ tilgang til mental sundhedspleje, der håber at gøre en varig forskel i deltagernes liv. 12 kvinder for mulighed for at deltage i projektet, som afvikles i november 2023.