Vejen fra vold og isolation til trivsel og fællesskab

Kolding Krisecenter modtager 15.000 kr. fra Velliv Foreningen til ugentlige fælles madlavninger for kvinder og børn med ophold på krisecentret.

Kolding Krisecenter modtager støtte fra Velliv Foreningen.jpg

Ansøger

Kolding Krisecenter

Bevilling

DKK 15.000

Projektperiode

2020 - 2021

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

En aktivitet med mening

Et krisecenter er et tilflugtssted for personer, som søger et sikkert tilholdssted, hvor de kan blive fri for vold og trusler. Det betyder også, at beboere på et krisecenter ofte har lavt selvværd og dårlig trivsel, som følge af deres omstændigheder og flugt fra et liv med vold.

Kolding Krisecenter vil med denne indsats skabe en meningsgivende aktivitet for beboerne på centret gennem et ugentligt fællesspisnings initiativ. Indsatsen skal skabe et fællesskab og en sund livsstil for kvinder og børn, der opholder sig på Kolding Krisecenter. 

Fællesspisningen har til formål at fremme deltagernes mentale sundhed, og det er forhåbningen, at kvinderne og børnene har opnået et styrke selvværd, når de flytter fra krisecentret. 

Øget selvværd og et stærkt fællesskab

Projektet består af ugentlige fælles madlavninger med krisecentrets børnepædagog som primus motor. Madlavning danner rammen et fællesskab, samtidigt med at den sunde kost kan være et vigtigt element i et sundt liv med øget egenomsorg og trivsel.

Alle kvinderne og deres børn vil få mulighed for at deltage i fællesspisningerne, hvor krisecentrets børnepædagog tilrettelægger både planlægningen og udførelsen af fællesmadlavning og -spisning, så alle oplever, at de er velkomne og anerkendte. Dermed kan indsatsen give kvinderne og børnene et glædeligt indslag i deres hverdag, der kan styrke deres selvværd og give dem en følelse af at høre til et fællesskab.

Velliv Foreningen støtter indsatsen med 15.000 kr., der rækker langt - projektet løber over et år med ugentlige fællesspisninger. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps