Fri af vold – for kvinder

Frivilligcenter Halsnæs modtager 50.000 kr. til et tilbud målrettet voldsramte kvinder, der ikke søger hjælp i et krisecenter.

Frivilligcenter halsnæs.jpg

Ansøger

Frivilligcenter Halsnæs

Bevilling

DKK 50.000

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2021

Styrke det mentale helbred

Frivilligcenter Halsnæs modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til projektet Fri af Vold - for kvinder. Formålet med indsatsen er, at kvinder, der er udsat for psykisk og fysisk vold, opnår et liv uden vold tidligst muligt, og at kvinderne gennem oplysning og samtaler erkender, at de er udsat for vold.

Målgruppen er voldsramte kvinder i Halsnæs Kommune over 18 år, og indsatsen består b.la. af temaaftener, individuel rådgivning og netværksgrupper. Der vil være en projektleder, kommunikationsassistent og rådgivningsansvarlig tilknyttet projektet.

Indsatsen skal give kvinderne mulighed for at styrke deres mentale helbred i tide, så de ikke når at opleve de følgevirkninger (såsom PTSD, depression og angst), der kan opstå i forbindelse med et voldeligt forhold.

Et liv uden vold

Projektet er understøttet af flere samarbejdspartnere, såsom Frederiksværk Krisecenter, jobcentre og sundhedsafdelinger i Halsnæs Kommune samt Medusa, som er en frivillig organisation for voldsramte kvinder i Holbæk. 

Evalueringsprocessen bliver foretaget ved projektets afslutning af den tilknyttede projektleder, og der vil blive udarbejdet en kategorisering af forskellige typer af vold, der kan bruges til fremtidigt arbejde indenfor feltet. Undervejs vil projektets virkning også blive registreret.

Der er derfor tale om et projekt, der sætter fokus på forebyggende arbejde og på at give voldsramte kvinder forudsætningerne for at skabe et liv uden vold.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps