Projekt Rummeligheden - Empowerment i praksis for særligt udsatte kvinder +35 år

FO-Aarhus modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der har til formål at fremme livsmestring og egenomsorg hos kvinder, der står udenfor samfundet på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

FO-Aarhus

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Genvinde kontrol og livskvalitet

Projektets målgruppe er kvinder, som kæmper med fysiske, psykiske og sociale problemer, hvilket gør det vanskeligt for dem at navigere i samfundet. De mangler indsigt i systemet og har svært ved at benytte tjenester som sundhedsvæsenet, jobcentret og skolevæsenet.

Mange er derudover digitale analfabeter og kan eksempelvis ikke anvende MitID, Borger.dk osv., hvilket forhindrer dem i at deltage i samfundet på lige fod med andre.

Projektet skal derfor tilbyde en omfattende støttepakke, der omfatter rådgivning, aktiviteter og undervisning, for at hjælpe kvinderne med at genvinde kontrol over deres liv og forbedre deres livskvalitet.

En bred vifte af aktiviteter

I projektet vil deltagerne mødes 18,5 timer om ugen, hvor de vil kunne deltage i en række forskellige aktiviteter. Tilbuddene inkluderer rådgivning i samfundsforståelse og IT, samt fysiske, psykiske og kreative aktiviteter. Derudover vil projektet tilbyde undervisning i dansk for at styrke deltagernes kommunikationsevner og sociale integration. 

Projektet sigter således mod at styrke kvindernes selvtillid, færdigheder og sociale netværk, og dermed forbedre deres muligheder for at integrere sig i samfundet og opnå en mere selvstændig tilværelse.

Projektet, som løber fra 5. januar 2024 til 31. august 2025, har plads til 35 kvinder.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps