På tur med LivaShelter

Krisecentret LivaShelter modtager en bevilling på 44.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der fokuserer på at give voldsramte kvinder en mulighed for at genfinde små glæder i livet

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

LivaShelter

Bevilling

DKK 44.000

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

En støtte til voldsramte kvinder

LivaShelter, som er et krisecenter for voldsramte kvinder, ønsker at bringe lys ind i tilværelsen for kvinder, der har oplevet fysisk, psykisk, seksuel eller materiel vold.

For mange er et ophold på et krisecenter ensbetydende med at kalde afkald på sin bevægelsesfrihed og mulighed for at opretholde en normal hverdag. 

Det ønsker man at gøre op med. Man vil derfor i samarbejde med beboerne planlægge en række aktiviteter og ture uden for hjemme, hvor kvinderne kan opleve glimt af livet igen. Dette kan bidrage til at vække livsglæde og distrahere tankerne fra hverdagens udfordringer. 

En tryg oplevelse ud af huset  

Aktiviteterne består af 2-3 udflugter, hvor kvinderne selv får mulighed for at bestemme indholdet. Om det er et kurophold, en intim stuekoncert eller en sjov tur i tivoli, vil kvinderne have indflydelse på aktiviteterne, så de kan genopdage en lille del af livet i trygge omgivelser.

For at sikre, at kvinderne føler sig trygge og støttede under udflugterne, vil LivaShelter have uddannet personale med på turene. Dette professionelle team vil være til rådighed for at sikre, at aktiviteterne bliver en positiv oplevelse for kvinderne

10 kvinder fra krisecentret, der har oplevet vold i forskellige former vil få glæde af projektet. Det inkluderer kvinder i alle aldre og med diverse kulturelle baggrunde. Projektet strækker sig fra oktober 2023 til februar 2024.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps