Netværkscafe til forældre der har børn og unge i mistrivsel, kaldet "Rug & Refleksion"

Virksomheden Mental Sundhed. Kost, Krop & Psyke modtager en bevilling på 51.250 kr. fra Velliv Foreningen til at opstarte en netværkscafé i den socialøkonomiske Café RUG i Hinnerup.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Mental Sundhed. Kost, Krop & Psyke

CVR-nr: 37050938

Bevilling

DKK 51.250

Projektperiode

2026 - 2026

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2026

Et trygt rum for forældre 

Samarbejdet mellem Mental Sundhed - Kost, Krop og Psyke og Café RUG skal skabe et trygt og socialt rum, hvor forældre kan mødes for at dele erfaringer og få ny viden. 

Målgruppen er forældre, der oplever mentale udfordringer i familien og har behov for støtte, sparring og fællesskab. Mange står alene med bekymringer om deres barns trivsel, og projektet skal derfor bidrage til at mindske følelsen af isolation og give konkrete redskaber til hverdagen.

Netværkscaféen vil bestå af fire mødegange á to timers varighed, hvor der forventes deltagelse af omkring 50 forældre.

Fokus på vidensdeling og vejen til balance

Caféens fire mødegange vil tage udgangspunkt i forskellige temaer, blandt andet mental sundhed og vejen til balance i familielivet.

Deltagerne får muligheden for at høre oplæg om emnerne og indgå i samtaler, hvor både faglig viden og personlige erfaringer bringes i spil.

Med projektet håber arrangørerne at styrke forældrenes handlemuligheder og trivsel. Ved at kombinere fællesskab, viden og refleksion er ambitionen at give deltagerne nye perspektiver og støtte dem i arbejdet med at skabe bedre balance og mental sundhed i familien.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps