Mental sundhed for skånejobansatte. Fortæl om din stolthed ved dit arbejde
Ansøger
Foreningen Glæden
CVR-nr: 34438722Bevilling
DKK 29.950
Projektperiode
2026 - 2026
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Fællesskab blandt ansatte i skånejob
Mange ansatte i skånejob oplever stor glæde ved at tjene egne penge og gøre en forskel, men samtidig kan de føle sig alene på arbejdspladsen, hvor de ofte er den eneste med et handicap.
Foreningen peger på, at mange i målgruppen har svært ved at finde sociale fællesskaber i fritiden og derfor kan opleve ensomhed. Projektet skal derfor at skabe nye interessefællesskaber og samværsgrupper, hvor deltagerne kan spejle sig i andre med lignende erfaringer. Her skal de støttes i at dele tanker og udfordringer, som kan være svære at tale om i andre sammenhænge.
I alt 24 deltagere får mulighed for at deltage i aktiviteter med fokus på arbejdsglæde, identitet og sociale relationer.
Kendte oplægsholdere skal inspirere
Projektet består af fire fællesmøder, hvor deltagerne skal mødes om stoltheden ved at have et arbejde og bidrage til samfundet
Deltagerne vil møde flere oplægsholdere, der skal inspirere og skabe refleksion om arbejdsliv, trivsel og fællesskab. Blandt dem er Mads Lemming Møller, der arbejder med sociale ansættelser hos Plantorama, samt Flemming Povlsen og en erhvervspsykolog.
Derudover indeholder projektet sociale aktiviteter, hvor deltagerne får mulighed for at opbygge relationer i trygge rammer.