Bevar mental sundhed

Foreningen DOF – Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted modtager 50.000 kr. til at afholde workshops og foredrag om fremme af mental sundhed.

Foreningen DOF – Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted modtager fondsstøtte fra Velliv Foreningen.jpg

Ansøger

DOF – Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2021 - 2022

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2021

Mental sundhed i fokus

DOF – Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til at afholde en række workshops og foredrag omkring forskellige temaer indenfor mentale sundhed, herunder angst, depression og stress.

Projektet er målrettet borgere, der døjer med mentale sundhedsudfordringer, samt personale, der arbejder med sårbare borgere på forskellige arbejdspladser og i frivillighedsorganisationer. Arrangementerne er som udgangspunkt åbne for alle.

Der er forskellige undervisere tilknyttet projektet, som afholder workshops og foredrag, i bl.a. kostvejledning, familievejledning, terapi, coaching, yoga og mindfulness.

Fællesskab og forebyggelse

Formålet projektet er at forebygge og modvirke ensomhed, angst, stress og depression gennem viden og værktøjer til at håndtere de forskellige udfordringer. Derudover oplyses der om aktiviteter og tilbud, man kan deltage i ved behov.

Gennem foredragene og workshopsne bliver der berørt en række forskellige emner og metoder – som kan anvendes individuelt såvel som i fællesskab på institutioner, i frivilligprojekter, på aftenskoler og lignende.

Arrangementerne skal skabe genkendelse hos borgere, der lider af mentale udfordringer, og for personer, der beskæftiger sig med følelsesmæssigt svære emner og opgaver gennem deres arbejde.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps