Cafe Finns Paraply S/I

Ansøger
Cafe Finns Paraply S/I
CVR-nr: 12588372Bevilling
DKK 43.000
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til psykisk sårbare
I Esbjerg oplever Café Finns Paraply, at særligt mennesker over 30 år med psykisk sårbarhed og funktionsnedsættelser har svært ved at finde meningsfulde fællesskaber.
Mange lever isoleret og mangler muligheder for at indgå i sociale aktiviteter, der føles trygge og relevante for deres livssituation.
Dette projekt har derfor til formål at modvirke ensomhed og isolation blandt målgruppen og fungere som en "ægte øvebane" i fællesskab, hvor der er plads til både sårbarhed og personlig udvikling.
Et kreativt rum med ligesindede
Helt konkret består projektet af at etablere et kreativt værksted. Her vil man tilbyde daglige aktiviteter som strik, syning og maleri.
Formålet er at skabe et trygt rum, hvor deltagerne både kan udfolde sig kreativt og møde ligesindede i et uformelt og anerkendende fællesskab. Der vil være støtte fra en projektmedarbejder og frivillige, som hjælper med både tekniske færdigheder og den sociale dynamik i gruppen.
Udover at styrke trivslen i det daglige, får deltagerne også mulighed for at skabe værker til lokale udstillinger og festivaler – og på den måde opleve stolthed og synlighed i lokalsamfundet. Projektet forventes at have op til 30 deltagere og løber fra maj til december 2025.