EnsOm mad i Esbjerg
Ansøger
Cafe Finns Paraply Kfums sociale arbejde
Bevilling
DKK 35.000
Projektperiode
2020 - 2022
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2020
Cafe Finns Paraply KFUM's sociale arbejde i Esbjerg vil samle psykisk syge brugere i en indsats, der skal modvirke ensomhed. Indsatsen giver brugerne mulighed for at mødes om at handle ind, tilberede og servere sund og nærende mad, og på den måde vil danne relationer til hinanden.
Styrkelse af borgernes trivsel
I følge Cafe Finns Paraply er de psykisk sårbare i lokalområdet isolerede og ensomme, og det vil foreningen gerne bekæmpe. Gennem tidligere erfaringer med et lignende projekt, vurderer foreningen, at indsatsen 'EnsOm mad' har været med til at hjælpe borgene til at skabe langvarige relationer. Derfor ønsker organisationen at forsætte indsatsen med støtte fra Velliv Foreningen. Omkring 15 personer vil deltage i projektet i syv måneder, og målet er, at de efterfølgende vil være trygge ved at deltage i andre aktiviteter i caféen, der kan styrke borgernes trivsel. Indsatsen varer indtil 2022, og ca. 60 personer vil få direkte glæde af projektet. Projektet er derfor langvarigt, og det forventes, at der vil opstå nye og langvarige relationer blandt deltagerne. Erfaringerne i indsatsen er nemme at kopiere og overføre til andre foreninger, og foreningen ønsker at udbrede kendskabet til EnsOm mad efterfølgende.
En psykisk sårbar målgruppe
Indsatsen henvender sig til psykisk sårbare borgere i alderen 18-70 år. Deltagerne bliver rekrutteret i samarbejde med kommunen, og der bliver lavet en socialfaglig vurdering inden udvælgelse for at sikre, at der er fat i den rette målgruppe. I starten vil de mest udsatte deltagere blive ekstra ledsaget, så de kan føle sig trygge i de nye relationer, hvorfor der er taget højde for eventuelle udfordringer. Gennem tidligere erfaringer fra projektet, forventer værestedet, at en del af de deltagende efterfølgende vil komme fast i caféen, får skabt private venskaber, og at de får øjne op for andre muligheder - f.eks. foreningens gældsrådgivning, juridisk rådgivning, kendskab til frivilligt arbejde og fritidstilbud m.m. Projektet er dermed alsidigt, og kan afhjælpe ensomhed og andre psykiske udfordringer for mange. Derfor støtter Velliv Foreningen indsatsen med 35.000 kr.