Gearskifte i SMV'er til fremtidens arbejdskraft

Videnshuset CABI modtager en bevilling på 7.360.967 kr. fra Velliv Foreningen til at gennemføre et udviklings- og forskningsprojekt i 35 SMV’er med fokus på leders trivsel.

Ansøger

Cabi

CVR-nr: 24198693

Bevilling

DKK 7.360.967

Projektperiode

2026 - 2029

Tag

Forskning

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Arena

Arbejdsliv for mennesker

År

2026

Et to-i-et projekt

Mange små og mellemstore virksomheder oplever udfordringer med at tiltrække og fastholde medarbejdere og samtidig stilles der mange nye krav til ledelse og organisering på arbejdspladsen.

I samarbejde med Center for SMV ved Aarhus Universitet vil videnshuset CABI styrke virksomhedernes arbejde med onboarding, trivsel, inklusion og fastholdelse. Projektet kombinerer derfor virksomhedsudvikling og forskning i én samlet indsats.

Målgruppen er primært til ledere og nøglemedarbejdere i SMV’er. Samtidig skal indsatsen komme medarbejderne til gavn gennem stærkere ledelsespraksisser og en mere inkluderende arbejdskultur, der understøtter både trivsel og tilknytning til arbejdspladsen.

Praksisnære værktøjer skal skabe varige forandringer i hele landet

Målet med projektet er at udvikle konkrete redskaber og metoder, som gør virksomhederne bedre rustet til at skabe attraktive og inkluderende arbejdspladser.

Gennem intensive udviklingsforløb i 35 virksomheder og skalering til yderligere 60 virksomheder udvikles og testes metoder, der kan omsættes direkte til praksis. Undervejs følger et omfattende forskningsspor udviklingen tæt. Interviews, observationer og løbende dataindsamling skal undersøge, hvilke ledelsesgreb der skaber de bedste resultater, og hvordan inkluderende arbejdspladser bedst udvikles og forankres i små og mellemstore virksomheder.

Ud over de direkte deltagende virksomheder skal projektets viden og værktøjer udbredes bredt gennem erhvervsfremmesystemet, digitale platforme, webinarer og netværk. Ambitionen er at nå mellem 8.000 og 10.000 virksomheder og dermed skabe et stærkt fundament for bedre trivsel, inklusion og fastholdelse på danske arbejdspladser.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps