Fællesskabs- og netværksfremmende aktiviteter

Ansøger
Stormly`s Brugerforening
CVR-nr: 33331126Bevilling
DKK 11.000
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Sommerudflugt med fokus på samvær
Stormly's Brugerforening er et botilbud til kvinder med forskellige sociale og/eller psykiske udfordringer. Efter udskrivning fra Stormly står mange af kvinderne over for at starte et nyt liv et nyt sted – ofte uden netværk.
Det er en sårbar overgang med øget risiko for ensomhed og tilbagefald i psykisk sygdom og/eller misbrug. Også senere i forløbet kan den psykiske sårbarhed føre til perioder med social isolation, som yderligere forstærker deres udfordringer.
Derfor arrangerer man hvert år 4-5 sociale aktiviteter, som kvinderne i botilbuddet kan tage del i. Dette projekt har i den forbindelse til formål også at gennemføre en sommerudflugt med fokus på kultur, samvær og styrkede relationer.
Fællessang og fællesspisning
Selve destinationen er endnu ikke fastlagt, men turen vil byde på en kulturel oplevelse samt et fælles måltid. Derudover spiller selve busturen en vigtig rolle i oplevelsen – med fællessang, små oplæg og plads til uformelle samtaler, som alt sammen bidrager til relationer mellem kvinderne.
En udflugt kan give et tiltrængt afbræk fra hverdagsproblemer, løfte humøret og skabe mulighed for at genopbygge tidligere relationer samt danne nye sociale kontakter.
Ved at kombinere kulturoplevelse, fælles måltid og bustur med samtaler og sang skabes en dag, hvor deltagerne ikke blot er på tur – men er sammen. Der forventes 20 deltagere på turen.