Fælles om Fortælling – Skriveværksted i Outsideren
Ansøger
Foreningen Outsideren
CVR-nr: 31732204Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2026 - 2026
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til psykisk sårbare
Gennem fælles fortællinger ønsker foreningen Outsiderens at styrke mennesker med psykisk sårbarheds oplevelse af at høre til og bidrage til en større forståelse i samfundet.
Målgruppen for projektet er voksne, der oplever ensomhed og manglende tilknytning til fællesskaber. Gennem skrivning og samtale skal deltagerne opleve øget samhørighed og mulighed for personlig udvikling.
Projektet består af 20 ugentlige skriveværksteder med op til 15 deltagere ad gangen. Her får deltagerne mulighed for at bearbejde og dele personlige erfaringer i et trygt, fællesskabsbåret rum.
Fortællinger skaber forbindelse og nye perspektiver
Skriveværkstederne tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og giver plads til refleksion, kreativ udfoldelse og dialog.
Indsatsen bæres primært af frivillige kræfter med støtte fra en koordinator, der sikrer kontinuitet og trygge rammer.
Målet er både at styrke den enkeltes trivsel og give stemme til vigtige perspektiver på psykisk sårbarhed. Ambitionen er ikke kun at skabe tekster, men at skabe forbindelser mellem mennesker.