Du former din egen fortælling. Kunstudfoldelse som middel til selvindsigt og større mental sundhed

Co-Creators Studio ApS, ledet af Nille Bech, i partnerskab med Middelfart Kommune, modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der retter sig mod unge voksne uden for uddannelses- eller arbejdsmarkedet.

Velliv Lokal Trivsel

Ansøger

Co-Creators Studio ApS v. Nille Bech i samarbejde med Middelfart Kommune

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Støtte til psykisk sårbare 

Aktuelt står cirka 40.000 unge voksne uden for uddannelses- eller arbejdsmarkedet, og de placeres bagerst i værdikæden som den såkaldte "restgruppe". 

Man ønsker derfor gennem dette projekt at bringe personer fra den gruppe, som ofte er psykisk sårbare, ind som centrum for projektet - for at give stemme til dem, der ofte ikke bliver hørt.

I sin afvikling gør projektet op med de oftest standardiserede ressourceforløb ved at tilbyde denne gruppe både individuel supervision og muligheden for at være en del af et kollektivt værk.

Kunst som terapi

Projektet består af et 13-ugers kunstforløb, hvor hvert deltager skal skabe to keramiske skulpturer. Den kreative proces tjener som et terapeutisk redskab til at udtrykke og udforske egne følelser og fortællinger. Således bliver kunsten et værktøj til at håndtere psykisk sårbarhed, herunder angst og depression.

De keramiske skulpturer, som de unge voksne skaber i løbet af kunstforløbet, vil blive udstillet som en særudstilling på MIND, Middelfarts museum om psykiatrihistorie. Gennem disse kunstværker får deltagerne mulighed for at dele deres individuelle historier og oplevelser med et bredere publikum.

Målgruppen for dette projekt er unge voksne i alderen 20-30 år, der er blevet identificeret gennem Middelfart Kommunes Job- og Vækstcenter. Det forventes, at 25 personer vil deltage i forløbet, som strækker sig fra januar til oktober 2024.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps