Ensomhed blandt Somaliske mødre
Ansøger
Somaliland Kvindeforening
CVR-nr: 34792801Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2026 - 2026
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Bedre mental sundhed
Indsatsen henvender sig til kvinder mellem 40 og 70 år, som oplever ensomhed og ønsker stærkere fællesskaber i hverdagen.
Projektet skal derfor give kvinderne mulighed for at mødes i trygge og kulturelt forstående rammer, hvor de kan dele erfaringer og støtte hinanden.
Målet er at styrke både den enkelte deltagers trivsel og mentale sundhed samt give dem følelsen af at høre til i et fællesskab.
Netværk og aktiviteter skal modvirke ensomhed
En central del af projektet er en række netværksaftener, hvor kvinderne kan skabe nye relationer og udvide deres sociale netværk.
Gennem oplæg om mental sundhed får deltagerne viden og redskaber til at håndtere stress, bekymringer og udfordringer i hverdagen. Ved at kombinere viden om mental sundhed med sociale fællesskaber ønsker Somaliland Kvindeforening at give kvinderne bedre forudsætninger for at bryde ensomhed og styrke deres mentale trivsel.
Derudover arrangeres tre udflugter samt fællesspisninger og andre sociale aktiviteter. Aktiviteterne skal skabe gode oplevelser og styrke sammenholdet mellem deltagerne, samtidig med at de giver anledning til nye venskaber.