Fællesskab og mental trivsel i naturen - for enlige mødre i København

Foreningen Alenemorskab modtager en bevilling på 58.635 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt for enlige mødre med begrænsede ressourcer, der styrker mental sundhed gennem natur, egenomsorg og fællesskab.

Velliv Lokal Trivsel

Ansøger

Alenemorskab

CVR-nr: 41991151

Bevilling

DKK 58.835

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Egenomsorg og fællesskab

Ensomhed fylder markant blandt udsatte enlige mødre. Hos Alenemorskab hører man ofte, at det er svært at deltage i fællesskaber på grund af økonomiske begrænsninger, manglende overskud og en oplevelse af at være stemplet.

Målgruppen er derfor i øget risiko for stress, angst, depression og social isolation. Egenomsorgen bliver desuden ofte nedprioriteret af hensyn til tid og økonomi.

Man ønsker derfor med dette projekt at styrke trivsel og mental sundhed hos udsatte enlige mødre gennem naturbaserede aktiviteter, egenomsorg og trygge fællesskaber.

Naturen som fristed

Gennem 12 guidede mødegange i grønne omgivelser skal deltagerne på stillevandringer, hvor en certificeret naturguide introducerer dem for skovbad, mindfulness og sanseøvelser. Formålet er at give mødrene ro, redskaber til selvregulering og et frirum fra hverdagens stress.

Efter hver vandring samles gruppen til samtaler, hvor deltagerne deler tanker og erfaringer. Det styrker både netværk og fællesskabsfølelse og skaber et trygt rum, hvor mødre kan spejle sig i hinanden og hente ny energi.

Projektet løber fra april til december 2025 og er opdelt i fire forløb med ni deltagere i hvert. I alt forventes 36 enlige mødre at få glæde af naturforløbet, som skal styrke deres mentale sundhed og evne til at håndtere pressede situationer.

 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps