En styrket vej til læring og beskæftigelse
Ansøger
Kvindehuset i Århus
CVR-nr: 30964837Bevilling
DKK 58.960
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til kvinders tro på sig selv
Kvindehuset i Århus starter et nyt projektet målrettet kvinder med minoritetsbaggrund, der kæmper for at fastholde motivationen i deres uddannelse.
Mange af kvinderne oplever usikkerhed omkring deres sproglige og faglige evner samt forvirring over de krav og forventninger, de møder.
Målet er at støtte kvinderne og give dem troen på, at de kan indgå aktivt i arbejds- og samfundslivet på lige fod med andre. Dermed får kvinderne et solidt fundament til at gennemføre deres uddannelser og fastholde motivation
Kombination af undervisning og psykologstøtte
Projektet består af to undervisningsforløb med fem kvinder på hvert hold. Undervisningen varetages af en mentor med erfaring inden for både pædagogik og arbejdsmarkedskultur, så kvinderne kan trække på viden, der er direkte anvendelig i deres hverdag.
Sideløbende vil en psykolog bidrage med støtte til den personlige udvikling, så deltagerne kan opbygge et stærkere selvbillede og bedre håndtere de barrierer, de møder.
I alt deltager 10 kvinder i forløbet, som løber fra 1. oktober 2025 til 1. april 2026. Kvindehuset ser frem til at projektet vil styrke både faglighed, motivation og trivsel hos de deltagende.