Styrket fællesskab og relationer i fokus
Ansøger
Rebild Tavleteknik A/S
CVR-nr: 25874323Bevilling
DKK 110.000
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Nordjylland
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2025
Fokus på medarbejderkulturen
Ledelsen hos Rebild Tavleteknik har gennem medarbejderudviklingssamtaler identificeret udfordringer med trivsel og samarbejde på tværs af organisationen, særligt med fokus på kulturforskelle og gensidig respekt. Udfordringerne viser sig i form af interne konflikter, begrænset respekt for forskelligheder, utilstrækkelig kommunikation og en tendens til negativ omtale.
Virksomheden ønsker derfor at bruge det nye projekt, støttet af Velliv Foreningen, til at tage fat på disse udfordringer og omsætte dem til konkrete indsatser, der bygger videre på allerede igangsatte initiativer, der skal forbedre medarbejderkulturen på arbejdspladssen.
Projektet løber fra maj til december 2025 og omfatter 10 medarbejdere og 5 ledere. Målet er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed betragtes som en styrke, og hvor alle medarbejdere føler sig både anerkendt og motiveret i deres hverdag.
Teambuilding og fælles værdier
Indsatsen gennemføres i tre faser. Først indsamles input fra trivselsmålinger, medarbejdersamtaler og interviews, så de vigtigste emneområder kan udvælges. Disse skal danne grundlag for de efterfølgende aktiviteter.
I anden fase afholdes to teambuilding-seminarer, hvor medarbejdere og ledere arbejder med både oplæg og praktiske øvelser. Her er formålet at styrke samarbejdet, skabe bedre forståelse for hinandens forskelligheder og udvikle et fælles sprog for trivsel.
Projektet afsluttes med evaluering og opfølgning, herunder to møder, som skal sikre, at de nye indsatser forankres i hverdagen. Eksterne konsulenter bistår undervejs for at sikre faglig kvalitet og skabe et solidt fundament for den videre udvikling af trivsel og samarbejde i virksomheden.