Adfærd, værdier og trivsel ved Skagens Kunstmuseer

Ansøger
SKAGENS MUSEUMS EJENDOMSSELSKAB ApS
CVR-nr: 35633731Bevilling
DKK 249.980
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Nordjylland
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2025
Ambitionen om at skabe et bæredygtigt fundament
Skagens Museer har netop gennemgået en gennemgribende organisationsændring, for at arbejde mere projektorganiseret og på tværs af fagligheder. De mange ændringer har gjort det vanskeligt for medarbejderne at forstå deres nye roller og medført usikkerhed og mistrivsel.
Ledelsen har erkendt, at fokus på medarbejdernes trivsel ikke er dækket tilstrækkeligt ind, og ønsker derfor at gøre det til et strategisk område med klare rammer og opfølgning. Derfor starter de med støtte fra Velliv Foreningen, et nyt projekt der skal give hele arbejdspladsen bedre kommunikation, større trivsel og muligheden for at skabe et bæredygtigt fundament for organisationens fremtid.
Projektet skal udvikle brugbare og lettilgængelige redskaber, der kan understøtte arbejdet med at fastholde og styrke trivslen i organisationen. Redskaberne skal være enkle at anvende i hverdagen og bidrage til, at metoder og processer bliver forankret på en naturlig måde i den daglige praksis. Indsatsen omfatter i alt 60 medarbejdere og 7 ledere og løber over fem måneder fra september 2025 til marts 2026.
Fokus på trivsel og ledelse i en foranderlig tid
Et centralt element i indsatsen er at klæde hele organisationen bedre på med viden om stress, forebyggelse, konflikthåndtering og robusthed i forandringer. Projektet indeholder således en række konkrete indsatser herunder en trivselsmåling, lederseminarer, medarbejderkurser og udvikling af en trivselspolitik.
Alle aktiviteter og tiltag sigter mod at give medarbejdere og ledere et fælles sprog og redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen. For at sikre en solid forankring inddrages hele organisationen i projektet, da bred involvering skaber ejerskab og øger chancen for, at redskaberne bliver anvendt aktivt og vedvarende på tværs af afdelinger og funktioner.
Museet forventer, at indsatsen vil skabe mere arbejdsglæde, færre konflikter og et stærkere fællesskab uanset rolle og titel. På ledelsesniveau håber man samtidig at blive bedre til at introducere forandringer, give feedback og fastholde arbejdet med trivsel fremadrettet.