Vi har brug for, at de erfarne medarbejdere holder fast i arbejdslivet lidt længere. Det mål nyder bred opbakning, for mere end hver tredje forlader arbejdsmarkedet inden pensionsalderen, mens mange virksomheder har svært ved at rekruttere.
Men hvad skal der til for, at seniormedarbejderne trives og har lyst til at blive på arbejdsmarkedet?
Det spørgsmål har været udgangspunkt for Velliv Foreningens uddelinger til seniorinitiativer de seneste fem år. I alt er 12,6 mio. kr. uddelt til forskellige projekter, som skaber viden og afprøver værktøjer til at fastholde seniorer og styrke deres mentale sundhed.
Fra forskning til praksis
Et af de største projekter er ”Seniorpraksis”, ledet af forsker Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet. Han fortæller, at der er meget lidt kvalitativ forskning i, hvad der får seniorer til at blive på arbejdsmarkedet.
”Vi ved, at helbred, trivsel, indflydelse og mening spiller en rolle,” forklarer han. ”Men hvad betyder det konkret i praksis? Og hvad kan arbejdspladserne gøre for at imødekomme det? Det har vi undersøgt ved at tale med en lang række seniorer, ledere, HR-medarbejdere og tillidsrepræsentanter på tværs af brancher.”
Projektet har ført til en række konkrete værktøjer, herunder guides og samtalekort til 55+ samtaler, rettet mod både ledere og medarbejdere, og en vejledning til at udarbejde en 55+ politik. Ifølge projektets evalueringer har værktøjerne styrket dialogen på arbejdspladserne og øget seniorernes trivsel.
”Vi ser, at projektet har skabt et bedre arbejdsliv for de seniorer, der har været med. Vi kan endnu ikke måle, om de rent faktisk bliver længere, men en stor del af de adspurgte ønsker at blive ud over deres normale pensionsalder,” siger Aske Juul Lassen.
Tryghed og en klar plan
Et andet initiativ, Seniorer i arbejde, drives af konsulentvirksomheden Reflektor ApS og støttes af Velliv Foreningen med tre millioner kroner. Her er værktøjerne fra ”Seniorpraksis” blevet udviklet og implementeret i 16 virksomheder i Sydjylland – i samarbejde med tre lokale erhvervsråd i Esbjerg, Varde og Tønder.
Tilbagemeldinger fra seniorerne i projektet viser, at dialogen og redskaberne er centrale i at gøre sig tanker om den sidste del af arbejdslivet og afstemme forventninger med arbejdspladsen.
”Det er ikke noget, seniorerne har snakket med ret mange om, inden vi mødte dem,” fortæller Poul Schou, som er direktør for Reflektor. ”Det har givet dem tryghed og skabt transparens, at den enkelte nu kender mulighederne for at tilpasse jobbet til deres helbred og fritid.”
Poul Schou har samtidig oplevet en stor velvilje fra virksomhedernes side, og det har ikke været svært at skabe motivation.
”Virksomhederne vil gerne være med, fordi de mærker rekrutteringsudfordringer”, siger Poul Schou. ”De bedste medarbejdere er ofte de ældste, og kan virksomheden beholde dem lidt længere og bruge dem til at oplære nye, er det en kæmpe gevinst.
En seniorpolitik betaler sig
Én af virksomhederne i Reflektors seniorprojekt er West-Marine i Esbjerg. Her har forløbet ført til en ny seniorpolitik og et værktøj til seniorsamtaler[CS1] [CS2] , som vil være et tillæg til MUS-samtalerne.
”Vi har fået skabt et rum, hvor det er okay at tale om den sidste fase i arbejdslivet,” forklarer Carsten Larsen, CEO i West-Marine. ”Det har været lidt et tabu, men nu får alle tilbudt en seniorsamtale, når der er cirka fem år til pensionsalderen.”
For Carsten Larsen handler det om at give medarbejderne et værdigt seniorarbejdsliv. Samtidig er han sikker på, at en seniorpolitik betaler sig og er med til både at fastholde og tiltrække erfarne medarbejdere.
”Som ledelse har vi en kæmpestor interesse i at få talt om det,” siger han. ”Hvis en seniormedarbejder stopper pludseligt, kan vi stå med et stort problem. Samtidig får vi et forum til at lægge konkrete planer for, hvordan de erfarnes kompetencer skal overføres til de yngre.”
Fokus flytter dagsordenen
Forsker Aske Juul Lassen og Reflektors direktør Poul Schou har deltaget i hinandens projekter som en del af følgegruppen. De er enige om, at de to projekter i høj grad har beriget hinanden.
”Reflektor har en mere individorienteret ”Bottom Up” tilgang, og vi har en etnologisk tilgang”, forklarer Aske Juul Lassen. ”At få flere fagligheder ind over et felt beriger et projekt og skaber bedre resultater. Samtidig har Reflektor afprøvet værktøjerne i andre brancher, end vi har.”
Udover at projekterne har haft konkret betydning for deltagerne, oplever Aske Juul Lassen også, at de har været med til at skubbe til den seniorpolitiske dagsorden.
”Der er kommet meget mere fokus på seniorer og deres trivsel og rettigheder de seneste fem år,” siger han. ”Vi kan samtidig se, at vores viden og samtaleværktøjer har været en inspiration for andre projekter. Det er vi enormt glade for.”
Flere arbejdspladser skal med
I den sidste del af projektet ”Seniorpraksis” på Københavns Universitet har fokus især været at formidle viden og værktøjer til flere virksomheder. Men det arbejde er langt fra slut, fortæller Aske Juul Lassen.
”Vores håb er, at de her værktøjer bliver brugt og kommer ud at leve. Vi ønsker, at konsulenthuse og arbejdspladser tager dem i brug og tilpasser dem til deres egen kontekst,” siger han.
Den dagsorden bakker Benita Bertram, seniorkonsulent i Velliv Foreningen, op om.
”I Velliv Foreningen vil vi arbejde videre med at udbrede viden og værktøjer fra projekterne til endnu flere arbejdspladser,” udtaler hun. ”Vi vil fortsætte med at understøtte initiativer, som kan skabe trivsel og mental sundhed hos seniorer og give dem lyst til at blive på arbejdsmarkedet.”
