Vi har i Danmark en lang tradition for frivilligt arbejde, men frivilligheden er under pres. Mange frivillige oplevede allerede inden Corona-epedimien, at det er mentalt hårdt at være frivillig. En oplevelse som er øget under Corona-epidemien. Presset vokser konstant på den enkelte, og mange frivillige tilkendegiver at de i stigende grad bliver mentalt udfordret og ikke ser den samme mening i det frivillige arbejde. Hvad man gør som frivillige på individ niveau, når man har svært ved at overskue de nye udfordringer, krav og forventninger, som konstant ændrer sig? Hvilke håndtag kan vi som individ dreje på for at være den bedst mulige udgave af os selv? Udgangspunktet er, at den enkelte frivillige i stigende grad har brug for at blive udstyret med disse fremtidsfærdigheder, som er enkle og fleksible at bruge, for at give dem værktøjer til at kunne navigere tidens usikkerheder. Formåer man dette, giver det ro til den enkelte, skaber mening, handlekraft og mentalt overskud.