Veteranhuset i Helsingør - Projekter for krigsveteraner

Veteranhuset i Helsingør modtager en bevilling på 35.000 kroner fra Velliv Foreningen til at arrangere ude-af-huset aktiviteter for veteraner og deres familier.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

VeteranSupport.dk

Bevilling

DKK 35.000

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Støtte til veteraner og deres familier

Mange veteraner vender hjem med fysiske og psykiske ar og oplever ofte økonomiske udfordringer, der gør det svært at deltage i sociale aktiviteter.

Formålet med dette projekt er derfor at give veteranerne og deres familier en pause fra hverdagens udfordringer og skabe minder, der kan bidrage til bedre mental trivsel.

Det vil man gøre ved at planlægge diverse sociale aktiviteter, der ellers ligger uden for deres økonomiske rækkevidde. Her er håbet, at disse oplevelser vil tilføre en følelse af normalitet og styrke fællesskabet blandt veteranerne. 

Fællesskab og livskvalitet gennem oplevelser

Arrangementerne vil blive organiseret af Veteranhusets brugerråd, som tidligere har stået bag succesfulde aktiviteter som julefester, ture til Krigsmuseet, motorcykelture og sejlture.

Bevillingen skal muliggøre, at Veteranhuset kan fortsætte med at tilbyde lignende arrangementer, der styrker både fællesskab og livskvalitet for veteranerne.

Således giver initiativet deltagerne mulighed for at genfinde glæde og fællesskab i trygge og inkluderende rammer.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps