Veteraner hjælper veteraner
Ansøger
Veteran Café Egedal
Bevilling
DKK 41.000
Projektperiode
2024 - 2024
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
En støtte til tidligere udsendte
Alle, der har været udsendt for Danmark, vender hjem med mange oplevelser – både positive og negative. Cirka 80% har bearbejdet deres oplevelser og fortsætter livet som mere erfarne personer. Omkring 10% har brug for lidt mere tid til at bearbejde deres erfaringer, mens de sidste 10% har brug for professionel hjælp, da de bærer så store følelsesmæssige ar, at de har svært ved at fungere i dagligdagen.
Denne indsats er derfor målrettet tidligere soldater, læger, nødhjælpsarbejdere og andre, der har været udsendt af Danmark og nu står over for udfordringer som følge af deres oplevelser.
Projektet har til formål at støtte ensomme veteraner ved at tilbyde uforpligtende samvær, hvor de føler sig velkomne.
Uforpligtende samvær
Projektet omfatter en række aktiviteter, der skal tilbyde målgruppen et uforpligtende samvær og en følelse af velkommen. Veteran Café Egedal vil fortsætte med at tilbyde fællesspisninger, shelterture og udflugter, som alle har til formål at styrke det sociale fællesskab.
Særligt for de mere udfordrede deltagere vil interaktionen med mere velfungerende personer kunne give indsigt i muligheden for at opnå et normalt og godt liv.
Fra februar 2024 og året ud, vil 100 tidligere udsendte have mulighed for at deltage i Veteran Café Egedals projekt, der altså sigter mod at skabe et støttende og inkluderende miljø.