Udflugt til Aalborg Zoo for medlemmerne i Klub Georg

Klub Georg i Brønderslev modtager en bevilling på 29.790 kr. fra Velliv Foreningen til at tage medlemmerne med på en helt særlig tur til Aalborg Zoo.

Velliv Lokal Trivsel

Ansøger

KLUB GEORG

CVR-nr: 21466735

Bevilling

DKK 29.790

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Nordjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Dyr og fællesskab i fokus

Klub Georg er en forening, der driver fritids- og klubaktiviteter for udviklingshæmmede unge og voksne i hele Nordjylland, primært fra Brønderslev Kommune. Medlemmerne er mellem 20 og cirka 60 år.

Mange af brugerne er optaget af dyr, omsorg og dyrevelfærd, og foreningen ønsker at sætte fokus på dette og på vigtigheden af at tage sig godt af dyr. En udflugt til Aalborg Zoo er derfor et godt afsæt for denne dialog.

En af udfordringerne i Klub Georg er de begrænsede midler til oplevelser, hvor alle kan være med, eksempelvis når der skal bestilles bus og forplejning. Samtidig er det netop sådanne fælles oplevelser, der styrker klubånden og sammenholdet. Bevillingen skal derfor muliggøre denne tur. 

Oplevelser der gør en forskel

Turen starter med hyggelig morgenkaffe i klublokalerne på Baunevej, hvor dagens program gennemgås, inden alle sætter sig i busserne mod Zoo. Her bliver deltagerne delt op i små grupper på 5-7 personer med medarbejdere og pædagoger, så der er trygge rammer for at opleve dyrene sammen.

Erfaringerne viser, at nogle medlemmer, som normalt holder sig lidt i baggrunden til klubaftenerne, ofte finder glæde i netop disse ture med et konkret program og en fælles ramme. Turen giver dem mulighed for at være med på deres egne præmisser og blive en del af fællesskabet.

I alt forventes 80 medlemmer at tage med på turen, og for mange er det netop fælles oplevelser som denne, der gør en forskel – både for trivslen og for lysten til at deltage i klubbens øvrige aktiviteter.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps