Ture og udflugter for udsatte borgere

Netværkshuset Kastruplund, som drives af Røde Kors Hovedstaden, modtager en bevilling på 33.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal skabe aktive og meningsfulde fællesskaber for voksne, der oplever psykiske og sociale udfordringer.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Røde Kors Hovedstaden

Bevilling

DKK 33.000

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Støtte i fællesskabet

Kastruplunds formål er at skabe aktive og meningsfulde fællesskaber for voksne, bryde ensomhed og isolation, samt forbedre deres livsbetingelser. Målet er, at deltagerne udvider deres sociale netværk, styrker deres sociale kompetencer, opnår øget selvtillid og opbygger et stærkere selvværd.

Man ønsker gennem dette projekt, at øge antallet af oplevelser og fremme venskaber blandt brugerne ved at arrangere fælles ture og udflugter på tværs af aktiviteterne.

Ved at deltage i disse aktiviteter får brugerne nemlig mulighed for at styrke deres netværk og finde støtte i fællesskabet.

Sociale relationer gennem fælles oplevelser

Projektet består af at arrangere fire årlige ture, hvor deltagerne arbejder sammen om et fælles mål.

Turene, der finder sted i hver af årets fire sæsoner, vil blive planlagt i samarbejde mellem brugere og frivillige. Destinationerne kan omfatte museer, biografer eller andre kulturelle oplevelser, der stimulerer fællesskab og samarbejde blandt deltagerne.

Projektet, der løber fra 1. april 2024 til 1. april 2025, forventes at involvere 100 deltagere. Hver tur vil være en mulighed for brugerne at komme ud af deres vante rammer og opbygge sociale relationer gennem fælles oplevelser og opgaver.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps