Trivsel og mental sundhed for alle medarbejdergrupper på efterskolen

HIMMELBJERGEGNENS NATUR- OG IDRÆTSEFTERSKOLE modtager en bevilling på 205.920 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal forbedre medarbejdernes trivsel og mentale sundhed.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

HIMMELBJERGEGNENS NATUR- OG IDRÆTSEFTERSKOLE

CVR-nr: 72340728

Bevilling

DKK 205.920

Projektperiode

2026 - 2026

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2026

En støtte til at styrke trivsel på efterskole

Medarbejderne på Himmelbjergegnens natur- og idrætsefterskole har for høj arbejdsmængde i perioder samt udfordringer med intern kommunikation, som er blevet afdækket i skolens seneste arbejdspladsvurdering. 

Skolen ønsker nu at vende udviklingen og skabe et mere trygt og velfungerende arbejdsfællesskab.

Projektet har derfor et klart mål om at styrke en kultur præget af tydelig, åben og tillidsfuld kommunikation, både mellem kolleger og i relationen mellem medarbejdere og ledelse. Samtidig skal indsatsen bidrage til at reducere sygefraværet.

Fælles udvikling på tværs af personalegrupper

Kernen i projektet er tre fælles udviklingsdage, hvor alle medarbejdere deltager. Her sættes der fokus på samarbejde, kommunikation og forståelse på tværs af faggrupper, helt fra køkken og pedel til lærere, sekretær og ledelse.

Derudover indgår ledersparring som en central del af indsatsen. Formålet er at styrke ledelsens rolle i at understøtte en åben dialog og skabe klare rammer for samarbejdet i hverdagen. 

Ambitionen er, at projektet ikke blot skaber midlertidige forbedringer, men fører til varige ændringer i arbejdsmiljøet. Ved at styrke sammenhængskraften og fællesskabet på tværs af hele organisationen håber skolen at opbygge en mere robust og velfungerende arbejdsplads.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps