Stress udfordret kiropraktisk klinik søger hjælp til stressreduktion, bedre trivsel og arbejdsglæde

Kiropratisk Klinik Vanløse ApS modtager en bevilling på 66.000 kr. fra Velliv Forening til et projekt, der skal reducere og forebygge stress og mistrivsel på arbejdspladsen.

Velliv Vores Arbejdsplads

Ansøger

KIROPRAKTISK KLINIK VANLØSE ApS

Bevilling

DKK 66.000

Projektperiode

2024 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2024

En støtte til trivsel og en sundere arbejdsplads

Kiropraktisk Klinik Vanløse har gennem de seneste år stået over for betydelige udfordringer. Corona-pandemien har skabt økonomiske udfordringer, og fraværet af en leder har resulteret i stress og sygemeldinger blandt medarbejderne.

Derfor iværksætter klinikken et syv måneder langt projekt med hjælp fra en ekstern konsulent. Formålet er at støtte både ledere og medarbejdere i at skabe en stabil og sund arbejdsplads og samtidig forebygge mistrivsel.

Målet med projektet er at mindske stress og styrke medarbejdernes trivsel gennem dialog og fælles fokus.

Workshops og ledelsesudvikling som løftestang

Indsatsen indledes med en grundig analyse af arbejdspladsens udfordringer inden for mental sundhed. Gennem interviews med medarbejderne får ledelsen indsigt i de emner, der skal adresseres i de kommende aktiviteter. Dette vil danne udgangspunktet for workshops, som fokuserer på psykologisk tryghed og relationer mellem kollegerne.

Derudover vil klinikkens ledelse gennemgå et særligt udviklingsforløb, hvor forandringsledelse og personprofiler er i fokus. Dette skal ruste lederne til at skabe en mere stabil og støttende arbejdskultur. 

Projektet strækker sig fra september 2024 til april 2025 og klinikken håber på at projektet er med til opbygge en sundere arbejdsplads, hvor både ledere og medarbejdere trives og er godt rustet til fremtiden.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps