Sociale og kreative fællesskabsmøder i Aalborg Øst

Det kunstnerdrevne udstillingssted XM3 modtager en bevilling på 58.613 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal forbedre den mentale sundhed blandt borgere i Aalborg Øst gennem kunstneriske aktiviteter.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

XM3

Bevilling

DKK 58.613

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Nordjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Kreativitet som vej ud af ensomhed

I Aalborg Øst kæmper mange borgere med arbejdsløshed, ensomhed og manglende netværk, hvilket kan føre til psykiske udfordringer.

Man ønsker derfor gennem dette projekt at tilbyde et kreativt fællesskab, hvor deltagerne får mulighed for at udfolde sig både kunstnerisk og socialt. 

At arbejde kreativt er nemlig en stærk måde at udforske nye sider af sig selv og opdage skjulte talenter og interesser. Det handler altså ikke kun om at skabe kunst, men om at skabe et rum for selvudtryk, hvor deltagerne kan slippe bekymringerne og finde sig selv.

Fællesskabsmøder og kunstekskursioner 

Indsatsen har plads til 35 deltagere, som vil mødes til ugentlige fællesskabsmøder gennem hele 2025. Møderne vil først og fremmest give deltagerne et trygt miljø til at udtrykke sig kreativt, dele erfaringer og styrke deres mentale trivsel.

Derudover arrangeres årlige ekskursioner til kunstinstitutioner, hvor deltagerne kan opleve kunst i nye omgivelser og finde inspiration. Disse ture fungerer både som en social aktivitet og som en mulighed for at udvide deres kreative horisont.

Håbet er, at ved at kombinere kunstneriske udtryksformer med samtaler, vil borgerne få et frirum, hvor de kan slippe bekymringer og opbygge nye relationer.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps