Små inkluderende fællesskaber
Ansøger
Bo i Lemvig
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2024 - 2026
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
Inkluderende fællesskaber for isolerede borgere
Det boligsociale projekt i Lemvig tilbyder en række aktiviteter i Fælleshuset for beboere i boligområdet til det formål at styrke medborgerskabet og nedbryde isolation.
En af de boligsociale medarbejdere har erfaret, at en gruppe beboere har behov for yderligere støtte for at blive en del af et fællesskab. Mange beboere oplever social isolation, tidligere eller nuværende misbrug, mental mistrivsel og psykisk sygdom.
De vil gennem dette projekt derfor få mulighed for at mødes i mindre, trygge grupper. Her vil man blandt andet skabe en brætspilscafé, hvor beboerne kan mødes og knytte sociale bånd gennem spil og fælles aktiviteter.
Fokus på sociale og praktiske færdigheder
Udover brætspilscaféen vil projektet også fokusere på at tillære beboerne praktiske evner til daglig levevis. Dette inkluderer træning i at tage offentlig transport, hvilket kan være en stor udfordring for mange i målgruppen.
Caféen vil således fungere som en træningsplads for sociale og praktiske færdigheder, hvilket skal hjælpe beboerne med at opbygge selvtillid og evnen til at indgå i sociale sammenhænge.
Det forventes, at i alt 25 beboere vil få gavn af indsatsen, som løber fra maj 2024 til udgangen af 2026.